Søgefelt

Primære faneblade

    Sådan bruger du hjemmesiden

    Velkommen til Forsikringsforbundets hjemmeside.

    Læs videre for at få tips og gode råd om, hvordan du gør din oplevelse på hjemmesiden endnu bedre og let finder rundt i alt det, som den tilbyder.

    Der er mange muligheder med Forsikringsforbundets nye hjemmeside og her har vi samlet en række tips og tricks som vi håber vil gøre det endnu nemmere og sjovere at bruge den.

    Du er altid velkommen til at sende dine spørgsmål om hjemmesiden samt forslag til ny eller ændret betjening til webgruppen, som har email webmaster@dfl.dk

    Jeg er ikke medlem - hvordan kan jeg logge ind?

    Svaret er, at det kan du ikke. Man skal være medlem af Forsikringsforbundet for at kunne logge ind.

    Sådan logger du som Forsikringsforbundet-medlem ind første gang

    Den nye hjemmeside henter information om Forsikringsforbundets medlemmer fra Forsikringsforbundets medlemssystem. Alle medlemmer er allerede kendt af hjemmesiden, og du kan logge ind ved hjælp af dit Forsikringsforbundet-medlemsnummer (Brugernavn) og de første 6 cifre i dit CPR.nr. (Kodeord). Hvis dit medlemsnummer er 99999 og du har fødselsdag den 8. juni 1967, så logger du ind med brugernavn 99999 og adgangskode 080667

    Ændring af brugernavn og adgangskode

    Hvis du ønsker det, så kan du ændre dit brugernavn og din adgangskode til hvad du måtte ønske - måske det samme, som du bruger på Facebook, så det er nemt at huske? Som brugernavn kan du evt. bruge en email-adresse eller et navn. Brugernavnet må bestå af bogstaver og tal samt tegnene mellemrum, punktum, apostrof, bindestreg og understregning. "Jens_H. d'Hansen-Larsen" er derfor et gyldigt brugernavn.

    Du skal være logget ind, for at kunne ændre dit brugernavn og din adgangskode.

    Gå til "Rediger stamdata" og skriv det ønskede brugernavn. Du kan også fra "Min side" vælge "Mine stamdata" og så klikke "Rediger stamdata".

    Bemærk, at hvis du ønsker at ændre din adgangskode og/eller email-adresse, så skal du først indtaste din nuværende adgangskode (som er din fødselsdato, før du ændrer det).

    Tjek, at dine stamdata i øvrigt er korrekte - specielt, at din email-adresse er korrekt. Den får du brug for, hvis du glemmer dit brugernavn og/eller adgangskode.

    Ændring af e-mail

    Det er vigtigt at vi har din korrekte e-mail for at kunne sende dig nyhedsmails, bekræftelser på tilmeldinger og andre vigtige informationer.
    Du kan altid nemt ændre din e-mail: Gå til "Min side" vælg "Mine stamdata" og klik "Rediger stamdata". Tilret din e-mail og afslut med klik på "Gem".

    Jeg har glemt mit brugernavn og/eller adgangskode

    Hvis du er medlem af Forsikringsforbundet og har glemt, hvordan du logger dig ind, så gør du blot følgende:

    I login-feltet øverst på siden klikker du på "Glemt dit login?"

    Du får nu muligheden for at skrive din email-adresse, hvorefter systemet sender dig en mail med et link, som du klikker på.

    Du kommer nu til et "éngangs-login" på hjemmesiden, hvor du blok klikker "login", hvorefter du logges ind og kan straks ændre dine stamdata, herunder ændre brugernavn og/eller adgangskode til hvad du ønsker. Se ovenfor for vejledning i det. Bemærk, at éngangs-login'et kun kan bruges denne ene gang, men du kan trykke "Glemt dit login?" igen, hvis du vil have et nyt éngangs-login.

    Pas på: Brugernavn låses i 6 timer efter 5 fejl i login

    Hvis du forsøger at logge ind mere end 5 gange i træk med samme brugernavn, så vil login for brugernavnet blive låst i 6 timer. Det betyder, at hvis du har glemt din adgangskode og prøver igen og igen, så låses din konto i systemet i 6 timer, når du prøver sjette gang og du stadig har fejl i adgangskoden.

    Hvis du har problemer med login, herunder har glemt din adgangskode, så brug i stedet muligheden "Glemt dit login?", som vil sende et éngangslogin til din email-adresse. Se mere i tippet lige ovenfor.

    Hvor kan min profil ses på hjemmesiden?

    Som medlem af Forsikringsforbundet kan du oprette en profil med foto og profiltekst, men den er kun tilgængelig for andre, hvis du selv afkrydser feltet "Synlig for alle". Du finder feltet et stykke nede i "Mine stamdata".

    Hvis du ønsker at markere dig i debatten ved at lægge kommentarer på hjemmesiden, så kan der være god idé i at have en synlig profil. Bemærk, at kun hvad der vises under fanebladet "Profil" på "Min side" kan ses af andre. Resten af dine data er altid private.

    Hvis du er tillidsvalgt, ansat i Forsikringsforbundet, medlem af hovedbestyrelsen eller medlem af en bestyrelse for en personaleforening, er din profil altid synlig og kan ikke gøres usynlig.

    Sådan lægger du et profilfoto ind

    Du er meget velkommen til at lægge et foto ind på din profil, men som nævnt under punktet ovenfor "Hvor kan min profil ses på hjemmesiden?", så vises dit profilfoto kun for andre, hvis du sætter din profil til "offentlig".

      Alle profilfotos bliver automatisk ændret fra farve til sort/hvid, så du vil se en sort/hvidt version på din profil.   Et profilfoto skal være i bredformat ('landskab') og ikke i højformat ('portræt'). De fleste pasfotos er i højformat, og vil derfor automatisk blive beskåret til bredformat ved at fjerne top og bund. Hvis ikke du vil risikere at få dit portrætfoto beskåret til ukendelighed, så brug et foto i bredformat. Hvis ikke du har et bredformatfoto, så kan du måske klare sagen ved at vælge et foto, hvor dit ansigt fylder meget lidt på billedet. Se dette eksempel på, hvordan systemet beskærer dit foto:
       
      På foto til venstre kommer hele hovedet med, da der beskæres efter bredden På foto til højre beskæres der også efter bredden, så top og bund skæres væk.

    Favoritsider: Nem adgang til sider, du ofte bruger

    Hvis der er nogle steder på hjemmesiden, som du ofte besøger og gerne vil gøre hurtigere at finde, så kan du markere dem som favoritter.

    Du finder favorit-makeringen øverst på siderne til højre, hvor der står "Tilføj til favoritter". Når du klikker der, så bliver den aktuelle side gemt som favorit.

    Du kan nemt gå til dine favoritsider ved at klikke på "Mine favoritsider", som du finder i login-feltet.

    Når listen over dine gemte favoritsider vises, så kan du klikke på den, som du ønsker vist. Hvis du ikke længere har brug for en favoritside, så klikkes blot på "Afmeld".

    Hvor finder jeg den gældende overenskomst?

    Under Fagligt / Job og løn / Overenskomst 2013.

    Du kan også bare klikke her. Bemærk, at du skal være logget ind som medlem af Forsikringsforbundet for at få linket til overenskomsten som PDF-dokument.

    Hvordan skriver jeg en kommentar?

    Først og fremmest, så skal du være logget ind. Kun medlemmer af Forsikringsforbundet kan skrive kommentarer.

    Når du er logget ind, så klik blot på de pink "kommentar(er)", så kan du læse andres kommentarer og skrive dine egne - og svare på andres. Dialog er godt, så giv din mening til kende!

    Hvis du fortryder en af dine egne kommentarer, så gå til kommentaren og tryk "slet". Dermed slettes også eventuelle svar på din kommentar.

    Hvordan gør jeg mine venner opmærksom på noget, der står på Forsikringsforbundets hjemmeside?

    Med funktionen "Tip en ven", som du finder øverst på siderne til højre, har du mulighed for at sende et link til en side på www.forsikringsforbundet.dk til en eller flere email-adresser.

    Når du klikker "Tip en ven" kommer du til en formular, hvor du skal skrive din egen email-adresse (for at fortælle, hvem tippet kommer fra), samt mail-adresser på den eller dem, som du vil tippe. Hvis der er mere end én mailadresse, så skriv dem på hver sin linje eller adskilt med komma. Du kan også skrive en besked til dem, som modtager tippet. Til slut klikker du på "Send tip"

    Dine tip-modtagere kan kun se sider, som de har rettigheder til at se.

    Bemærk, at Forsikringsforbundet ikke gemmer de indtastede email-adresser, men sletter dem i samme øjeblik dit tip er sendt.

    Vigtigt med korrekt email-adresse

    Din email-adresse bruges, når du har glemt dit login og når du tilmelder dig kurser og arrangementer. Hvis systemet ikke har en korrekt email-adresse, så fungerer dette ikke korrekt og du får eksempelvis ikke den adgangsbillet, som du skal bruge ved regionale arrangementer, da den kommer i din mail. 

    Sørg derfor for, at der altid er en korrekt email-adresse registreret - det gør du via "Mine stamdata", som beskrevet ovenfor.

    Til- og afmelding til regionale arrangementer

    Via linket nedenfor kan du læse praktisk information om regionale arrangmenter.

    Kontaktperson:
    Lars H. Knudsen på telefon 33364508 eller email lhk@forsikringsforbundet.dk

    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trækker vi lod om fire...

    13. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, København - lokale 3.5

    15. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    24. januar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, lokale 1.3

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5