Søgefelt

Primære faneblade

    Skat på lønninger er ren gift!

    Landsformandens blog

    Skat på lønninger er ren gift!

    13. juni 2012 - 17:13

    Hvad tænker ledelsen i en virksomhed på, hvis man beskatter dens lønudgifter?

    Tænker den på at skabe flere arbejdspladser? På innovation og vækst?

    Næ, ledelsen vil snarere tænke på at sænke omkostningerne – og vælger den at afskedige medarbejdere giver det dobbelt gevinst på bundlinjen: Man sparer lønninger og man sparer skat.

    Derfor er en lønsumsafgift ren gift for medarbejderne og for samfundet. Ingen har fordel af, at få flere mennesker ud i ledighed – ikke blot er det den økonomisk dårligste løsning for samfundet, men de menneskelige omkostninger kan blive uoverskuelige for dem, det går ud over. Det harmonerer bestemt ikke med regeringens ønske, om at få gang i hjulene og skabe flere jobs.

    I Danmark har vi allerede i dag en lønsumsafgift for finanssektoren, men i forbindelse med den aktuelle skattereform er regeringen kommet med forslag om at hæve lønsumsafgiften – altså skatten på lønninger. Oplægget er, at den skal hæves trinvis fra de nuværende 10,5 pct. til 12,3 pct. gennem årene frem til 2021.

    Som landsformand for DFL har jeg meget svært ved at forstå, hvordan en regering med fokus på vækst og jobs vil lade en skattereform, som også skulle have vækst og jobs som mål, gå ud over de ansatte i finanssektoren.

    Godt nok vil det give et provenu til statskassen, men det vil uden tvivl skubbe til en rationalisering og effektivisering, som betyder at medarbejderne i den finansielle sektor kommer til at betale for den med deres jobs.

    Derfor tager DFL stærk afstand fra at øge lønsumsafgiften, og fra enhver skat på lønninger i det hele taget.

    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trækker vi lod om fire...

    19. januar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, lokale 3.5

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    28. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    01. marts 2018 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V