Søgefelt

Primære faneblade

    Snarere orange med grønne prikker!

    Landsformandens blog

    Snarere orange med grønne prikker!

    10. februar 2011 - 0:00

    Som faglig organisation har DFL klar fokus på varetagelse af vores medlemmers faglige behov frem for en politiseren, som ikke giver medlemmerne et reelt udbytte. Vi har derfor intet partipolitisk tilhørsforhold, for det må være det enkelte medlems personlige sag.

    Så vi er hverken blå eller røde. Måske nærmest orange med grønne prikker…

    For set gennem de faglige briller kan vi ikke gå ind for blå bloks nuværende oplæg til tilbagetrækningsreform. Den rummer en del uafklarede spørgsmål og kan i værste fald gøre, at psykisk nedslidte medlemmer ender med at havne på kontanthjælp i mangel af mere anstændige muligheder.

    Eller alternativt, at de skal bruge deres personlige pensionsordninger til simpel overlevelse fra de forlader arbejdslivet til de kan få folkepension. Og at overleve på folkepension er bestemt ingen dans på roser.

    Men vi kan heller ikke gå ind for rød bloks forslag om at sætte arbejdstiden op. Hvis selskaberne får flere arbejdstimer og samtidig skal betale mere for det, så kan vi forudse at længere arbejdstid veksles til færre medarbejdere.

    Vi kan heller ikke acceptere det, når man i rød blok taler om højere lønsumsafgift. Faktisk vil vi helst have, at man taler om helt at afskaffe denne misforståede skat på lønninger. Igen kan det kun føre til én ting, nemlig afskedigelser. Jo højere skat der lægges på lønningerne i den finansielle sektor, desto større er selskabernes incitament til at afskedige og dermed spare skat – og løn.

    I DFL er vi åbne for en debat om en tilbagetrækningsreform, men kun hvis den ikke stiller vores medlemmer dårligere og ikke ser isoleret på f.eks. efterløn. En reform skal funderes bredt og tage arbejdsmarkedets parter med i dialogen, for det er os, der kender problemstillingerne og efterfølgende skal håndtere eventuelle problemer.

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5