Søgefelt

Primære faneblade

    Kompetencer eller dagpenge

    Landsformandens blog

    Kompetencer eller dagpenge

    5. maj 2011 - 0:00

    Nu har vi gennem flere år fået tudet ørerne fulde om, hvor vigtigt det er for Danmark at vi holder vores kompetencer helt i top. Og det er vigtigt – faktisk helt nødvendigt. De fleste lande omkring os finder det også vigtigt, og gør hvad de kan for at folk uddanner sig og bliver bedre til deres job.

    Men hvad gør politikerne så herhjemme? De indfører en ny regel om, at hvis man ønsker at gennemføre en større og dyrere uddannelse, så mister man som jobsøgende sine dagpenge!

    Se, det er noget, der kan få mig helt op på barrikaderne. Vi kan da ikke på den ene side høre, at uddannelse og kompetence er altafgørende vigtigt, og på den anden rive tæppet væk under de af vores jobsøgende, som faktisk ønsker at kaste sig over en mere seriøs uddannelse.

    De nye regler fra regeringen, der er en del af finansloven for 2011, lægger et prisloft på 3.500 kroner pr. uge for den seks ugers selvvalgte uddannelse, som arbejdsløse ellers har ret til. Det er et meget lavt niveau, og dermed vil langt flertallet af de mere seriøse uddannelsestilbud på forhånd være udelukket.

    Men problemerne slutter ikke her, for hvis en arbejdsløs virkelig har behov for et kursus eller uddannelse som koster over 3.500 kr. pr. uge, og selv er klar til at betale differencen, så kan man ikke få lov til det.

    Vælger den arbejdsløse i stedet at betale hele uddannelsen selv, så mister vedkommende straks retten til dagpenge i den periode, uddannelsen varer.

    Som arbejdssøgende, der gerne vil forbedre sine kompetencer og dermed muligheder for at komme i nyt job, kan man nu blive nødt til at vælge uddannelsestilbud ud fra prisen og ikke indholdet.

    Der er debat om det nu, men det kan ganske enkelt ikke gå hurtigt nok med at få den lov revideret, så danskerne trygt kan uddanne sig, når de ikke er i job.

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5