Søgefelt

Primære faneblade

    Chat are hot, email are not!

    Arbejdsmiljøblog

    Chat are hot, email are not!

    11. april 2012 - 0:00

    Det seneste ½ år har der kørt en debat om det store tidsforbrug vi som ansatte bruger på ligegyldige emails. Det stresser os og virker forstyrende. Flere internationale koncerner har skiftet emails ud med chat eller statusopdateringer, som det hedder med et fint ord. Og enkelte danske firmaer er fulgt med fordi man synes at det er en tidsrøver, og det skaber uro og forstyrrelser i dagligdagen. Så der er mindst to grunde til at se på det: Tidsrøveren og produktiviteten fra arbejdsgiverens side og stressfaktoren og irritationen fra de ansattes side.
     
    Vi kender det vel alle sammen, at vi enten har en kæmpe bunke af mails efter en ferie, som overfladisk bliver høvlet igennem. Eller at vi overvejer, hvem der skal have den information vi gerne vil give videre, og for ikke at støde nogen, sender vi den til alle.
     
    Her er nogle tal:
     •I nogle firmaer modtager den enkelte medarbejder op til 200 mails pr. dag.
     •En amerikansk undersøgelse viser, at vi maximalt kan forholde os seriøst til 50 mails om dagen.
     •Andre undersøgelser viser at chefer bruger mellem 5-20 timer om ugen på at læse og besvare emails.
     
    Det er specielt de interne emails man er ude efter, som fx i IT-virksomheden ATOS og i TV2s marketingsafdeling, hvor de helt er afskaffet.
     
    Forrest i felttoget er naturligvis en række firmaer som lever af, at sælge alternative løsninger; og selv om det er deres motiv, er det en tanke værd om vi i virkeligheden forstyrres unødvendigt af mange ligegyldige mails med oplysninger og viden, som vi lige så godt kunne leve uden. – og alligevel ikke kan finde, hvis vi en dag skal bruge dem, hvorefter vi får afsenderen til at sende den en gang til!
     
    Men jeg kan jo med lige så god ret spørge de samme firmaer: Vil deres produkt ikke havne i samme skæbne? Der er vel en reel risiko for, at vi om få år er ved at drukne i statusopdateringer, notifikationer og chatbeskeder, og hvor langt er vi så nået?
     
    Jeg tror stadigvæk, at det er et godt princip at tænke sig om, inden man sender en mail, og spørge sig selv: Hvem er denne mail interessant for? – og så mener jeg også, at vi skal ændre vores tankesæt fra at vi skal vide alt om alting til, at vi skal vide det nødvendige om nogen ting.
     
    Venlig hilsen
     
    Peter K.

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5