Søgefelt

Primære faneblade

    Støj og forstyrrelser i storrumskontorer

    Arbejdsmiljøblog

    Støj og forstyrrelser i storrumskontorer

    15. juni 2011 - 0:00

    Her er en ny historie om, hvordan man mindsker støj og forstyrrelser i storrumskontorer.

    Hos ATP har de, ligesom i mange andre pensions- og forsikringsvirksomheder, et callcenter. Callcentre er ofte kendetegnet ved at de er indrettet i store kontormiljøer, hvor man sidder mange sammen.
    Callcentret hos ATP har 20 medarbejdere, og der tages rigtig mange telefoner. Det betyder også meget snak – og generende støj i kontoret.

    Det kom frem i APV, at der var et problem, og efter at have fundet ud af årsagerne til dem gjorde man følgende:

    • Den samme lave ringetone til alle
      Før kunne medarbejderne selv vælge ringetone, så de kunne identificere deres “egen” telefon. De blev erstattet af en ens brummelyd – på laveste lydniveau.
    • Moderne headset dæmper lyden
      Et mere moderne headset har også vist sig gavnligt. Det dæmper lyden, når der er støj i baggrunden hos kunden, og skruer op for de ansattes lyd, når vi taler med kunden, så der ikke er grund til at hæve stemmen.
    • Støjskærme var ingen succes
      Det var et stort ønske fra medarbejderne at forsøge med støjskærme på bordene. Det var derimod ingen succes, og de blev hurtigt pillet ned igen.
      Man følte sig isoleret bag skærmen, for det var svært at få øjenkontakt, med mindre man lænede sig op eller til siden. Og skærmene var ikke særlig kønne at se på.
    • Flere modeller for indretning blev afprøvet
      Man afprøvede også forskellig indretning – hvem skal sidde med hvem og hvordan. Her fandt man ud af, at det vigtigste var balancen mellem muligheden for at sparre med sin kollega, adgang til skabe med vigtige mapper under en samtale – og det der fungerer socialt bedst, med mindst mulige forstyrrelser på grund af telefonsnakken.
    • Forstyrrelser frem for støj
      Ikke overraskende fandt man ud af, at det er hensigtsmæssigt ikke kun at tale om støj.
      Forstyrrelser kan fx være organisering af arbejdet og adfærd i rummet: når nogen går forbi, hvordan man taler med hinanden og visuel støj i form af dårligt lys eller rod.
    • Fælles leveregler i storrummet
      At få færre forstyrrelser handler også om at lave fælles leveregler for, hvordan man opfører sig.
      For eksempel at det er i orden at signalere, at man har brug for ro.
      Den del var egentlig ikke i fokus i callcentrets forsøg, men de mange eksperimenter gjorde, at medarbejderne af sig selv tog hul på den dialog.

    Se mere om projektet her

    Venlig hilsen

    Peter K.

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5