Søgefelt

Primære faneblade

    Sådan bliver du medlem af Forsikringsforbundet

    Meld dig ind i Forsikringsforbundet - vi gør mere for dig!

    Forsikringsforbundet er foreningen for dig, som er ansat som funktionær eller på funktionærlignende vilkår i et forsikringsselskab, forsikringsagentur, alarmselskab, pensionsselskab og lignende virksomhed, samt tilknyttede a-kasser. Forsikringsforbundet organiserer dog ikke assurandører, da dette område ligger under Finansforbundet.

    Forsikringsforbundet er også din forening, hvis du er elev i en sådan virksomhed.

    Hvis du vil vide mere om, hvad Forsikringsforbundet er for en forening og hvad vi kan gøre for dig, så kig på menupunkterne i venstre side - her finder du information om Forsikringsforbundet og foreningens mange tilbud.

    Du har flere muligheder, når du ønsker at melde dig ind i Forsikringsforbundet:

    Brug online-formularen

    Den enkleste måde er, at du udfylder Forsikringsforbundets indmeldelsesformular og derefter klikker "Send" nederst på formularen. Bemærk, at du ikke kan klikke på "Send" før alle felter mærket med * (stjerne) er udfyldt. Lige så snart du har accepteret indmeldelsen, er du medlem og kan benytte dig af Forsikringsforbundets mange tilbud og ressourcer.
    Klik her, for at komme til indmeldelsesformularen.

    Kontakt personaleforeningen

    Du kan også vælge menupunktet "NÆR DIG" og så klikke på personaleforeningen i dit selskab. På din lokale personaleforenings side finder du bl.a. kontaktoplysninger samt liste over bestyrelse og tillidsfolk. Henvend dig til personaleforeningen eller en tillidsvalgt, som gerne fortæller mere om, hvad Forsikringsforbundet kan gøre for dig og hjælper med at melde dig ind.

    Hvis du er i et selskab eller virksomhed, som ikke har en personaleforening, bliver du medlem af landskredsen i Forsikringsforbundet. Landskredsen er for de medlemmer, hvis selskaber ikke er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening eller af anden årsag ikke har en overenskomst med Forsikringsforbundet. Hvor medlemmer af en personaleforening skal henvende sig til den lokale personaleforening for hjælp og støtte, så får medlemmerne af landskredsen hjælp og støtte direkte fra de faglige eksperter og jurister i Forsikringsforbundets sekretariat.

    Ring til Medlemsservice

    Du er også velkommen til at ringe til Medlemsservice i sekretariatet på telefon 88 77 17 51.

    Send en e-mail

    Du er også velkommen til at skrive til os på info@forsikringsforbundet.dk og bede om at blive ringet op af en person, som kan svare på dine eventuelle spørgsmål og hjælpe dig med indmeldelsen.

    Husk, at du selv skal sørge for udmeldelse af en eventuel anden fagforening.

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5