Søgefelt

Primære faneblade

    En rimelig aftrædelsesaftale

    Juristens blog

    En rimelig aftrædelsesaftale

    13. februar 2017 - 11:05

    En medarbejder havde for længe siden indgået en attraktiv aftrædelsesaftale som følge af ændring af hans jobfunktion i virksomheden, der ellers kunne have betydet overgang til anden stilling med lønnedgang til følge, eller afskedigelse. Virksomheden tilbød medarbejderen at overgå til en uopsigelig tidsbegrænset 2-årig stilling, hvor medarbejderen beholdt sin hidtidige løn. Sammen med sin tillidsrepræsentant forhandlede medarbejderen sig efterfølgende frem til, at fratrædelsesaftalen skulle gælde for 2 år og 9 måneder, og den blev herefter accepteret og underskrevet af begge parter. Det stod i aftalen, at den var en fuld og endelig afgørelse af alle krav, som medarbejderen måtte have over for virksomheden.

    Da aftalen udløb efter 2 år og 9 måneder fratrådte medarbejderen og fyldte i samme måned 65 år. Han indklagede virksomheden til Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at han i realiteten var blevet pålagt en pligtmæssig fratrædelsesalder på 65 år, selv om han gerne ville forblive på arbejdsmarkedet. Han mente altså, at der var tale om en aldersbegrundet diskrimination.

    Ligebehandlingsnævnet fandt ikke grundlag for at medarbejderen var blevet pålagt en pligtmæssigt fratrædelsesalder, da det var ham selv, der havde forhandlet sig frem til, at den tidsbegrænsede ansættelse skulle udløbe på netop det tidspunkt, hvor han fyldte 65 år. Nævnet fandt endvidere, at aftalen var en rimelig og balanceret løsning på parternes modstående interesser, og han havde haft fagkyndig bistand. Under disse omstændigheder var medarbejderen afskåret fra at rejse krav mod virksomheden som følge af forskelsbehandling på grund af alder.

    Ligebehandlingsnævnet gav derfor ikke medarbejderen medhold i klagen.

    Juristens kommentar
    Det kan måske overraske, at en så præcis fratrædelsesaftale, som begge parter har tiltrådt, kan tages op til fornyet diskussion. Men der er set sager, hvor sådanne fratrædelsesaftaler kan erklæres ugyldige, hvis de ikke specifikt har taget diskriminationsaspektet med, da de blev udarbejdet. Det kræver dog at klager kan sandsynliggøre, at der er tale om forskelsbehandling.

    I denne specifikke sag får klager ikke medhold, bl.a. fordi der var fagkyndig bistand – en tillidsrepræsentant – inde over ved udarbejdelsen af aftalen.

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5