Søgefelt

Primære faneblade

    Ret til lægebesøg i arbejdstiden

    Juristens blog

    Ret til lægebesøg i arbejdstiden

    6. december 2016 - 15:05

    En nylig dom fra Østre Landsret slår fast, at du som funktionæransat har ret til at gå til speciallæger i arbejdstiden uden at blive trukket i hverken løn eller fridage. Sagen var rejst af fagforbundet HK og dommen får også betydning for langt flertallet af de forsikringsansatte.

    Sagen handlede om en kvinde ansat på et kontor på Roskilde Sygehus. Hun skulle for tre år siden til en undersøgelse på Slagelse Sygehus og bad om fri til det. Chefen blev irriteret og forlangte, at kvinden skulle bruge timer fra sin flekstid på undersøgelsen, hvilket så havde den konsekvens, at hun efterfølgende skulle arbejde timerne af.

    Retten slog fast, at lægebesøget var sygefravær, og medarbejderen derfor havde ret til frihed med løn. Dette gælder uanset, om der måtte være indgået en lokalaftale med et andet indhold, hvilket eksempelvis kunne være i en fleksaftale.

    Hovedpersonen fik i retten tilkendt 762 kroner fra Region Sjælland, som skal dække det løntab, hun led ved at gå til undersøgelsen.

    Juristens kommentar

    Dommen bekræfter, at lægebesøg på grund af sygdom – herunder behandlinger og undersøgelser hos speciallæger, der er lægeordineret – er at betragte som sygefravær.

    Man skal dog altid forsøge at få lagt lægebesøg uden for arbejdstid eller på et tidspunkt, der giver mindst mulig gene for arbejdsgiveren.

    Uanset dommen vil der stadig være ’gråzoner’, hvor arbejdsgiveren vil kunne kræve at der bruges egen tid. Det kan være rutine- eller opfølgnings/kontrolbesøg hos læge eller tandlæge, hvor medarbejderen – forhåbentlig – får at vide, at man netop ikke er syg. Der er også fortsat et åbent spørgsmål om, hvorvidt transporttid til lægebesøget kan regnes som lovligt sygefravær eller skal betales af medarbejderen selv.

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5