Søgefelt

Statusmeddelelse

Du har ikke adgang til at se denne formular.

Primære faneblade

    Styrk din udvikling som den professionelle tillidsrepræsentant i Forsikringsforbundet

    24
    10
    2017
    Arrangementstype:
    TR/AMIR kurser
    Målgruppe:
    TR der har gennemført GO forløbet
    Dato: 
    24. - 25. oktober 2017
    Tidspunkt:
    kl. 10.00 - 16.00
    Sted:
    Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V
    Tilmeldingsfristen er overskredet.

    Styrk din udvikling som den professionelle tillidsrepræsentant i Forsikringsforbundet

    - Styrk din robusthed i rollen som tillidsrepræsentant.

    Formål
    Hvordan håndterer du balancegangen: loyaliteten mellem Forsikringsforbundets, ledelsens, selskabets, kollegernes og dine egne forventninger til TR-rollen?
    Kurset har til formål at styrke dine personlige kompetencer som tillidsrepræsentant.
    På kurset får du en række værktøjer til at håndtere de forskellige situationer, som du kan stå i, i din hverdag som tillidsrepræsentant.

    Målgruppe                            

    Kurset henvender sig til dig, der allerede har gennemført GO-uddannelsen (Forsikringsforbundets obligatoriske grunduddannelse for tillidsrepræsentanter).
    Du ønsker nu at deltage i et opfølgningskursus for at styrke din robusthed og fastholde en god udvikling som tillidsrepræsentant.

    Kursusmål
    Efter kurset:

    • Kan du håndtere de dilemmaer, du oplever som tillidsrepræsentant mere bevidst og professionelt
    • Kan du anvende konkrete værktøjer, som kan give dig større gennemslagskraft og robusthed i din kommunikation og samarbejde med andre
    • Kan du anvende metoder til konfliktløsning
    • Har du fået øget bevidsthed om dine egne styrker og udviklingsområder.

    Hovedemner

    • TR-rollen. Hvilken rolle har du fået, og hvilken rolle har du taget?
      • Loyaliteten til Forsikringsforbundet vs. selskabet
    • Personlig gennemslagskraft og robusthed
    • Verbal og nonverbal kommunikation
      • Spørgeteknik
    • Konflikthåndtering - den svære samtale
    • Egne styrker og udviklingsområder

    Form
    Kurset varer to dage og vil veksle mellem oplæg, dialog, erfaringsudveksling og øvelser.
    Vi lægger vægt på, at alle sætter egne situationer, dilemmaer og erfaringer fra hverdagen i spil.

    Forberedelsesopgave
    Inden kurset skal du forberede følgende:

    • Hvad er dine styrker og udviklingsområder i forhold til rollen som tillidsrepræsentant, og hvad er dit mål med dette kursus?

    Derudover skal du medbringe nogle situationer eller dilemmaer fra din hverdag, som du gerne vil have sparring på.

    Personlig handlingsplan
    På kurset skal du afslutningsvis udarbejde en personlig handlingsplan. Denne handlingsplan skal være en hjælp til at arbejde videre med det, som du tager med dig fra kurset, så du skaber forankring af det lærte i din hverdag.

    Underviser
    Kurset gennemføres af en underviser fra Forsikringsforbundet og en underviser fra Forsikringsakademiet /Personlig Kompetence Udvikling. 

    En tidligere deltager udtaler:
    Jeg tilmeldte mig kurset, for at få nogle ideer og værktøjer, som jeg kunne bruge i min dagligdag.
    Jeg må sige, at mine forventninger i den grad blev indfriet.
    Det var tydeligt at, alle deltagerne tog noget med hjem fra kurset. Det var sjovt at høre hvilke, teknikker, metoder eller redskaber, de enkelte kursister havde valgt at have fokus på.
    Rent personligt fik jeg redskaber til assertiv kommunikation, robusthed samt teknikker til roller. Her kunne jeg plukke en masse ud, som jeg vil kunne omsætte og bruge i min hverdag.
    Jeg synes at Dorte fra FOAK var helt igennem en fantastisk underviser. Hun formåede at gøre dagene levende og give kursisterne en teorier, som kan bruges i praksis.
    Det var tydeligt at mærke at Pernille og Dorte havde et godt makkerskab, det smittede af på kursisterne.
    Alt i alt et super udbytterigt og givtigt kursus, kan kun varmt anbefales.
    Tina Møller Carlsson Næstformand i Topdanmark
     

    Kontaktperson:
    Katrine Haar Pedersen på telefon 33364522 eller email kat@forsikringsforbundet.dk

    Tilmelding til arrangement

    Fristen for tilmelding er overskredet.

    Login for at tilmelde dig arrangementet

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5