Søgefelt

Primære faneblade

    Bortvist for at ville optage samtale

    Juristens blog

    Bortvist for at ville optage samtale

    9. juni 2016 - 15:56

    En medarbejder havde efter kort tids ansættelse været til tjenestelig samtale, fordi arbejdsgiveren – en kommune – mente, at han havde optrådt illoyalt. Medarbejderen blev siden indkaldt til endnu en samtale, da chefen mente, medarbejderen efter den første samtale igen havde optrådt illoyalt.

    Da medarbejderen insisterede på at optage samtalen med sin mobiltelefon og nægtede at følge lederens besked om, at han skulle lægge sin mobiltelefon uden for mødelokalet, blev medarbejderen bortvist. Han havde forinden fået at vide, at en denne opførsel ville blive betragtet som lydighedsnægtelse.

    Byretten fastslog, at der ikke er særlige regler for, hvornår man som ansat kan optage en tjenestelig samtale med sin chef. Retten konkluderede desuden, at medarbejderens nægtelse af at følge lederens ordre om at lægge telefonen væk havde karakter af arbejdsvægring, og at det var i orden at bortvise, fordi den tjenestelige samtale herefter ikke kunne gennemføres.

    Når arbejdsgiveren udøver ledelsesretten, skal det altid ske ud fra saglige hensyn. Over for medarbejderen begrundede arbejdsgiveren sin beslutning om, at samtalen ikke måtte optages med hensynet til en fri og tillidsfuld dialog mellem ledelse og arbejdstagere.

    Byretten bemærkede i sin afgørelse, at der ikke var nogen konkrete omstændigheder, der gjorde, at arbejdsgivers krav var usagligt. Retten nævner, at hvis der var behov for at optage samtalen – for eksempel på grund af et handicap – så kunne ledelsens beslutning have været usaglig.

    Medarbejderen havde en bisidder med til samtalen og havde endvidere mulighed for at kommentere på det referat der ville blive skrevet.

    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trækker vi lod om fire...

    13. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, København - lokale 3.5

    15. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    24. januar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, lokale 1.3

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5