Søgefelt

Primære faneblade

    Totalt rygeforbud var for meget

    Juristens blog

    Totalt rygeforbud var for meget

    26. april 2016 - 15:48

    Sagen tog udgangspunkt i, at Københavns Lufthavne A/S i 2014 indførte en ny og udvidet rygepolitik, som indebar, at medarbejderne ikke længere måtte ryge på virksomhedens matrikel. Indtil da havde det været tilladt for medarbejderne at ryge på virksomhedens matrikel, hvis de var på vej til eller fra arbejde og var iført civilt tøj. Ændringen havde dels baggrund i ønsket om at være en sund virksomhed, der begrænsede passiv rygning, og dels af hensyn til virksomhedens omdømme overfor omverdenen.

    En faglig organisation fandt imidlertid, at forbuddet mod at ryge, når medarbejderne gik til og fra arbejde i civil, var for vidtgående, og anlagde derfor voldgiftssag.

    Voldgiftsretten fandt på baggrund af den generelle samfundsmæssige holdning til rygning, at det var sagligt at forbyde medarbejdere i uniform mm. at ryge på matriklen, når de var på vej til eller fra arbejde. Men et forbud mod rygning for medarbejdere, der ikke bar uniform eller på anden måde kunne identificeres som ansat i lufthaven, var for vidtgående.

    Der blev i afgørelsen lagt vægt på, at virksomhedens matrikel er meget stor (12 mio. kvadratmeter), at medarbejderne var nødt til at færdes på matriklen på vej til og fra arbejde, og at medarbejdere i civil ikke kunne identificeres som ansatte ved Københavns Lufthavne A/S. Det havde også indflydelse, at færdslen (og rygningen) fandt sted i medarbejdernes fritid, og at rygning var tilladt for passagerer og andre kunder på lufthavnens matrikel.

    Resultatet blev, at den faglige organisation fik medhold i, at virksomheden ikke kunne forbyde medarbejdere i civil at ryge, når de gik til og fra arbejde. Forbuddet var derfor i strid med ledelsesretten.

    Juristens kommentar
    Når rygningen fandt sted i medarbejdernes fritid og at de i øvrigt ikke kunne identificeres som ansatte i virksomheden, forekommer rygeforbuddet vidtgående og ikke driftsmæssigt sagligt begrundet. Der er dog også et signal om, at et ændret samfundsmæssigt syn på rygning vil kunne påvirke afgørelsen af fremtidige sager, så de muligvis kunne få et andet udfald.

    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trækker vi lod om fire...

    15. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    24. januar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, lokale 1.3

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    28. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V