Søgefelt

Primære faneblade

    Maveforgiftning i Albanien

    Juristens blog

    Maveforgiftning i Albanien

    26. april 2016 - 15:47

    En politiassistent var på en pålagt tjenesterejse til Albanien, hvor han pådrog sig en maveforgiftning efter at have spist et aftenmåltid på en restaurant. Måltidet blev betalt af hans arbejdsgiver, Rigspolitiet, og restauranten lå nær det hotel, hvor Rigspolitiet havde bestilt overnatning til ham. Spørgsmålet var nu, om der var tale om en arbejdsskade eller om han selv bar risikoen.

    Sagen handlede om afgrænsning af arbejdsskadesikringslovens dækning, hvorefter en ulykke eller erhvervssygdom skal være opstået "som følge af arbejdet eller de forhold arbejdet er foregået under”.

    Ankestyrelsen har en mangeårig praksis for, at en sådan hændelse ikke betragtes som en arbejdsskade. Politiforbundet havde anket afgørelsen og anlagt sag i Østre Landsret.

    Ankestyrelsens synspunkt var, at der kun er dækning efter arbejdsskadesikringsloven ved spisning af mad under en tjenesterejse, hvis arbejdsgiveren har påtvunget den ansatte at spise et konkret sted, her på en konkret navngivet restaurant i Albanien, og hvis det er dokumenteret, at der var en forøget risiko for at få en maveinfektion ved spisning på den pågældende restaurant den pågældende dag.

    Politiforbundets synspunkt var, at der er dækning efter loven ved spisning under en tjenesterejse, hvis spisningen har en nødvendig og naturlig forbindelse med arbejdets udførelse.

    Østre Landsret gav politiassistenten medhold heri og stadfæstede dermed, at hændelsen kunne betragtes som en arbejdsskade.

    Juristens kommentar
    Sagen har principiel betydning for alle, der er på tjenesterejse, hvad enten det er her i landet eller i udlandet. Det vides ikke, om dommen søges indbragt for Højesteret.

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5