Søgefelt

Primære faneblade

    Må man være aktiv debattør på Facebook?

    Juristens blog

    Må man være aktiv debattør på Facebook?

    9. februar 2016 - 11:47

    En aktuel sag om opsigelse af en ung medarbejder i Bilka, der var aktiv debattør på Facebook i sin fritid, viser at man ikke må afskedige medarbejdere på baggrund af deres personlige holdninger og interesser.

    Det var en debat om islam i Facebookgruppen ”Ja til frihed - Nej til islam”, der kort før julen 2015 førte til, at den 17-årige gymnasieelev Mohamad Al Jawerheri blev fyret fra sit fritidsjob i Bilka. Fyringen kom efter at flere medlemmer af Facebookgruppen havde kontaktet butikken og forlangt Mohamad afskediget.

    Da Mohamad Al Jawerheri mødte op i butikken på sin næste arbejdsdag efter at have deltaget i debatten, blev han straks kaldt ind på chefens kontor, hvor han fik sin opsigelse – en opsigelse, som han følte sig presset til at skrive under på.

    Siden opsigelsen har mange på Facebook raset over ledelsen i Bilkas beslutning om fyring af den unge mand hvor det eneste ankepunkt var, at han havde deltaget i en Facebookdebat i sin fritid. I øvrigt en debat, der startede i en saglig tone men provokeret af andre indlæg efterhånden blev mere flabet. Ser man indlæggene og kommentarerne blev de dog aldrig provokerende og hånlige over for Danmark.

    Efter den megen virak om sagen, herunder at Mohamad har været i landsdækkende tv, har Bilka givet ham en undskyldning og tilbudt ham genansættelse i samme job, eller job i en anden Bilka butik.

    Juristens kommentar
    At man er politisk aktiv og debatterer i sin fritid om emner, der ikke har relation til sin ansættelse, må naturligvis ikke kunne påvirke ansættelsen – så længe man ikke overtræder landets love, herunder funktionærlovens bestemmelser om loyalitet mod arbejdsgiver.

    Bilka begik i øvrigt en procedurefejl ved ophævelsen af ansættelsesforholdet, idet Mohamad ikke fik tilbudt en bisidder og derfor blev overtalt til selv at sige op. Bilka havde heller ikke undersøgt den debattråd på Facebook, som var den direkte årsag til ophævelsen af ansættelsesforholdet.

    Det må derfor igen understreges, at det er vigtigt at have en tillidsrepræsentant med, hvis man skal til en alvorlig samtale. Dermed kan man undgå at blive presset/overtalt til at indgå aftaler, som er på kant med reglerne. I den konkrete sag har procedurefejlene i Bilka gjort, at de efterfølgende har tilbudt Mohamad genansættelse.

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5