Søgefelt

Primære faneblade

    Bortvist for at holde bryllup

    Juristens blog

    Bortvist for at holde bryllup

    2. september 2015 - 9:47

    En medarbejder fik to blodpropper og blev derfor langtidssygemeldt i to måneder på baggrund af en lægeerklæring og telefonisk kontakt mellem læge og arbejdsgiver. Under sin sygdom blev medarbejderen gift og holdt sit eget bryllup kombineret med en barnedåb.

    Arbejdsgiveren fandt ud af at medarbejderen havde haft bryllup og barnedåb og mente, at medarbejderen så var rask og burde møde på arbejde. Da det ikke skete, valgte virksomheden at bortvise ham og begrundede bortvisningen med, at sygemeldingen ikke stemte overens med medarbejderens handlinger. Sagen blev indbragt for først byretten og senere Landsretten.

    Ved begge retsinstanser blev det slået fast, at virksomheden ikke havde ret til at bortvise medarbejderen. Det var ikke i strid med medarbejderens sygemelding at holde bryllup og barnedåb.

    Virksomheden blev derfor dømt til at betale løn i opsigelsesperioden samt tillge erstatning for usaglig opsigelse, svarende til to måneders løn.

    Juristens bemærkninger

    Sagen er et eksempel på, at man som arbejdsgiver kan komme i tvivl om, hvor meget en medarbejder har ret til at foretage sig af private gøremål under en sygemelding. Virksomheden skal som udgangspunkt respektere sygemeldingen og i en sag vil der blive lagt stor vægt på den lægelige vurdering. Kun hvis private aktiviteter er klart uforenelige med sygdommen, bør virksomheden overveje ansættelsesretlige sanktioner.

    Medarbejdere må altså gerne afholde eller deltage i private arrangementer, også under en langtidssygemelding. Det afgørende er, om de private arrangementer kan gennemføres på trods af sygdommen og ikke forlænger sygdomsperioden. Som sygemeldt bør man dog altid optræde med almindelig sund fornuft, og f.eks. ikke på sociale medier vidt og bredt fortælle om alle ens aktiviteter og sjove ting. 

    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trækker vi lod om fire...

    19. januar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, lokale 3.5

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    28. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    01. marts 2018 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V