Søgefelt

Primære faneblade

    Fleksibilitet skal gå begge veje

    Landsformandens blog

    Fleksibilitet skal gå begge veje

    2. september 2015 - 15:35

    Du har fået en fin ny smartphone, som gør det nemt for dig at tjekke e-mails når og hvor du måtte have lyst – også sen aften, nat og tidlig morgen. Og det gør du så, ligesom et utal af andre, der af pligt, loyalitet eller bare nysgerrighed har svært ved at lægge arbejdet fra sig, når man har fri.

    Jeg påstår ikke, at arbejdsgiveren ligefrem spekulerer i at du på denne måde har ekstra og helt ubetalt arbejdstid, men undersøgelser fra bl.a. Danmarks Statistik viser, at vi typisk arbejder ca. 1,5 timer mere om ugen end aftalt med arbejdsgiveren. Og mændene har klart sværest ved at holde fingrene fra arbejdet i fritiden.

    Hvis du nu går til din arbejdsgiver og siger, at du smutter 1,5 time tidligere en af de næste dage, fordi du skal til forældremøde eller tandlægen, hvad så? Mange steder vil det være helt i orden, men du får naturligvis ikke løn for den tid.

    Men hvorfor egentlig ikke? Når man er fleksibel i hverdagen, gerne giver den en ekstra skalle ved arbejdspukler og i øvrigt ofte lægger ekstra ubetalt tid i arbejdet, så er det da kun rimeligt hvis arbejdsgiveren kvitterer for det ved at lade dig bruge arbejdstid til rimelige private gøremål.

    Når fleksibilitet er et varmt emne og arbejdsgiverne mener at vi alle skal være mere fleksible, hvad mener de så – og hvordan vil de selv udvise fleksibilitet?

    En del af disse spørgsmål indgår allerede i vores forberedelser til de næste overenskomstforhandlinger i 2017, men ikke alle sider af fleksibilitet egner sig lige godt til at blive nedfældet i en overenskomst. Om ikke andet så fordi alene det at fastlægge rammer for fleksibilitet jo også hindrer fleksibilitet.

    Som faglig organisation for alle ansatte i forsikring er det en af vores opgaver at sørge for, at du bliver behandlet ordentligt og ikke ser dine arbejdsbetingelser og rettigheder smuldre i fleksibilitetens navn. Derfor ser vi positivt på ønsker om fleksibilitet, men ud fra et ’noget for noget’ princip, hvor vi ikke bare åbner alle sluser for ændringer af arbejdstid, arbejdsopgaver og ikke mindst sikrer, at man også fremover får en rimelig kompensation for sin fleksibilitet.

    Venlig hilsen

    Charlotte Hougaard
    Landsformand

    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trak vi lod om fire ...

    07. marts 2018 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    Arrangementet starter ud med en middag Inden foredraget. 

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    28. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    01. marts 2018 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    05. marts 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, København - lokale 3.5