Søgefelt

Primære faneblade

    Vil du ikke hellere købe min private bil?

    Juristens blog

    Vil du ikke hellere købe min private bil?

    14. oktober 2015 - 11:10

    En kunde mødte op hos en bilhandler, og var interesseret i at købe en brugt bil af det mærke, som bilforretningen solgte. Salgschefen ejede selv en sådan model, og han benyttede lejligheden til at sælge sin egen bil til kunden i stedet for at sælge en bil fra forretningen. Virksomheden blev senere bekendt med handlen, og bortviste derfor salgschefen med henvisning til illoyalitet.

    Salgschefen lagde sag an mod virksomheden, og mente at handlen var i orden, fordi medarbejderne i virksomheden i et vist omfang tidligere havde haft lov til at handle private biler igennem virksomhedens salgsportal. Sagen kom for byretten hvor salgschefen påstod, at der var en kutyme for at medarbejderne frit kunne sælge private biler igennem virksomheden.

    Byretten fandt det ikke bevist, at der var en kutyme for, at medarbejderne generelt og uden forudgående aftale med virksomheden kunne henvise mulige kunder til at købe egne, private biler. Virksomheden havde derfor haft ret til at bortvise salgschefen. Retten udtalte i den forbindelse, at det måtte stå klart for salgschefen, at handlen ikke var forenelig med hans stilling.

    Kommentar til sagen
    Sagen viser, at man som medarbejder først og fremmest skal tjene sin arbejdsgivers interesser. Hvis medarbejderen – her tilmed på bekostning af virksomheden – vælger at tilgodese sine egne økonomiske interesser, bryder medarbejderen sin loyalitetsforpligtelse.

    Hvis man som medarbejder mener, at der eksisterer en kutyme for at gøre tingene på en eller anden ”atypisk” måde, så skal man kunne bevise det, hvilket i praksis kan være meget vanskeligt.

    Som medarbejder skal man sætte sig ind i de regler og retningslinjer, som ens selskab har opstillet. I DFL´s sekretariat møder vi jævnligt medlemmer, der er kommet i problemer, fordi de ikke har fulgt interne retningslinjer. Det kan f.eks. være omkring brug og registrering af flekstid, hjemmearbejde, bonusoptjening samt mulighederne for at tegne forsikringer eller behandle skader for familiemedlemmer osv.

    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trækker vi lod om fire...

    15. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    24. januar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, lokale 1.3

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    28. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V