Søgefelt

Primære faneblade

    Tjek din lønseddel

    Du bør tjekke om din lønseddel er korrekt. Faktisk er det din pligt som medarbejder at tjekke din lønseddel og henvende dig til HR- eller lønafdelingen, hvis der er fejl. 

    Nedenfor har vi listet nogle af de punkter du bør tjekke.

    Undgå at miste penge - tjek din lønseddel

    Har du styr på din lønseddel?

    Det er menneskeligt at fejle, og der er fejl i flere lønsedler, end du tror. Måske også i din. Derfor er det vigtigt, at du tjekker din lønseddel. Kig efter punkterne om løn, tillæg, pension og optjent ferie. Selv en lille fejl kan koste dig dyrt.

    Gem din lønseddel i fem år, før du smider den ud. Lønsedlen er den eneste dokumentation du har, hvis der skulle opstå problemer med f.eks. at få udbetalt løn for overarbejde, feriepenge og pension. Husk også at gemme din lønseddel, hvis du modtager den elektronisk.

    Du skal reagere, lige så snart du opdager fejl eller mangler på din lønseddel. Kontakt den lønansvarlige på din arbejdsplads, hvis du finder fejl eller din lønseddel ikke opfylder kravene. Du er selv ansvarlig for at holde øje med din egen lønseddel, men du kan altid få hjælp eller vejledning af din tillidsrepræsentant eller direkte hos Forsikringsforbundet, hvis dit selskab ikke har en personaleforening.

    Inden du tager fat i den lønansvarlige eller din tillidsrepræsentant, kan du klikke på linket nedenfor (Tjek på lønsedlen) og selv gennemgå nogle af dine lønsedler for eventuelle fejl og mangler.
    Se også videoen med 9 gode råd til tjek af lønsedlen.

    Fem typiske fejl på lønsedlen

    • Manglende tillæg for f.eks. overarbejde
    • Forkert pensionsindbetaling
    • Modregning i tillæg, som ikke er aftalt modregningsmulige
    • Forkert beregnet feriesaldo
    • Forkert anvendt løntrin

    Vær opmærksom på

    Løn
    Din lønsats og dit timeantal skal tydeligt stå på lønsedlen.

    Skat
    Din bruttoløn, A-indkomst, trækprocent og arbejdsmarkedsbidrag skal tydeligt figurere på lønsedlen.

    Pension
    Din pension afhænger af aftalen i din overenskomst. Men det skal tydeligt stå på din lønseddel, hvor meget af din løn du indbetaler til dit pensionsselskab, og hvor meget din arbejdsgiver indbetaler.
    Husk løbende at tjekke hos dit pensionsselskab, at pengene også lander det rigtige sted.

    Ferie
    Din lønseddel skal vise, hvor mange feriepenge der opspares hver måned, og så skal der også stå, hvor mange feriepenge du i alt har sparet op.

    Tillæg
    Det skal tydeligt figurere på din lønseddel, hvilke tillæg du får til hvilken sats. Desuden skal antallet af almindelige løntimer fremgå, ligesom overarbejdstimer og genetillæg.

    Deltag i årets online julekalender

    15. november 2017

    Igen i år markerer Forsikringsforbundet den søde juletid ved at give dig...

    21. november 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    21. - 22. november 2017 - IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31 - 33, 1780 København V

    27. november 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    28. november 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 3. 4

    28. november 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V