Søgefelt

Primære faneblade

    Lige i skabet

    Landsformandens blog

    Lige i skabet

    11. februar 2015 - 9:50

    Hvis du går og tænker, at fagforeninger, overenskomster, fællesskab og solidaritet er noget støvet og gammeldags, så tror du fejl. Stadig flere danske lønmodtagere støtter op om et fagligt fællesskab, som håndterer kollektive overenskomster og i dialog med arbejdsgiverne klarer de små eller store skærmydsler.

    Dette griber jeg ikke ud af den blå luft, men ud af en ny rapport, der baserer sig på en undersøgelse, som gennemføres ca. hvert tiende år af Aalborg Universitet og støttes økonomisk af FTF og LO i fællesskab. Rapporten hedder ’Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv’ og den viser tre tydelige tendenser: Den første er, at der er en grundlæggende og stigende opbakning til fagbevægelsen og et ønske om mere indflydelse. Den anden er, at lønmodtagerne ønsker kollektive løsninger. Og sidst men bestemt ikke mindst, viser rapporten en stor opbakning til velfærdsstaten.

    Disse tendenser gælder uden tvivl også for medlemmerne af DFL. I sidste kvartal af 2014 valgte ikke mindre end 427 af vores kolleger fællesskabet i DFL som den bedste støtte for deres arbejdsliv. Jeg byder et meget varmt velkommen til alle 427 nye medlemmer og lover, at vi i DFL vil gøre hvad vi kan for at opfylde vores vision, også for jer: ”Vores medlemmer har det godt”.

    Vi ved godt, at vores vision desværre ikke er virkeligheden for alle vores medlemmer, men DFL står klar til at hjælpe. Hvis du eller din kollega, som naturligvis også er medlem af DFL, ikke har det godt, så brug din lokale tillidsrepræsentant eller kontakt din personaleforening, som er DFL's lokale tilstedeværelse i selskabet. Hvis du er medlem af Landskredsen, så gå trygt til DFL's sekretariat – og det gælder også dig, som er blevet ledig eller på vej på pension.

    For fællesskabet handler om, at vi er her for hinanden med hjælp og støtte - ikke mindst når tingene brænder på og du har ondt i arbejdslivet.

    Rapporten fra Aalborg Universitet fortæller desuden, at danske lønmodtagere ønsker, at deres faglige organisation prioriterer indsatsen for at skabe et bedre arbejdsmiljø, bedre vilkår for uddannelse og desuden bekæmper ledighed og udligner lønforskelle mellem mænd og kvinder. Alt sammen er noget, som DFL længe har haft fokus på, og fortsat prioriterer højt.

    Venlig hilsen
    Charlotte

    Kommentarer

    Carsten P. Larsen

    Hej Charlotte

    Jeg kan se at jeg er den første der giver mig tid til at kommentere på dit fine indlæg, beklager at der ikke er andre der har gjort det noget før.

    I vores selvskab (Alm. Brand) er der meget meget fokus på arbejdsmiljøet, dog ser vi at lige så snart der er en regning der skal betales kan tingene gå meget langsomt om end der er stor velvilje til at løse en given problemstilling.

    I de situationer føler jeg at vi kæmpe med fine ord, der dog ikke kan blive til noget hvis der ikke følger penge med.

    MVH

    Carsten
    TR i Alm. Brand A/S

    Landsform. Charlotte Hougaard

    Hej Carsten !

    Mange tak for dine kommentarer, og at du har taget dig tid til at skrive om dine oplevelser.

    Desværre beskriver du en velkendt situation som ikke kun findes i Alm. Brand. Der er ofte en stor lyst til at løse problemerne, bare det ikke koster penge. Det er en meget kortsigtet tilgang.
    I DFL er vi fuldstændigt overbeviste om, at selskaberne rent faktisk kan spare penge ved at bruge penge på at forbedre arbejdsmiljøet. Glade og tilfredse medarbejdere er mindre syge, har en højere produktivitet, bedre indlæring, er mere omsorgsfulde osv. Det er bare en win win situation.

    Der er desværre fortsat meget at forbedre og vi har en stor opgave i at får selskaberne til at indse at et godt arbejdsmiljø er en god investering, der rent faktisk skaber en positiv bundlinje.

    Centralt I DFL har vi netop sat Social kapital på dagsordnen og håber at vi via vores lokale PF og TR korps kan få det gode budskab helt ud i selskaberne og med på SU møderne.

    Endnu engang tak for din kommentar.

    Venlig hilsen
    Charlotte :-)



    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trækker vi lod om fire...

    15. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    19. januar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, lokale 3.5

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    28. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V