Søgefelt

Primære faneblade

    Forandring og udvikling – for at bevare

    Landsformandens blog

    Forandring og udvikling – for at bevare

    16. december 2014 - 13:59

    DFL har formuleret en ny vision og nye værdier, der er skabt et sæt nye udvalg, der skal drive det politiske arbejde og sætte praktiske aktiviteter på, og der er sat et utal af andre små og store aktiviteter i gang. Men hvorfor nu det – hvorfor ikke bare sikre roen og den ’gode gamle’ tryghed, som medlemmerne i bund og grund er så tilfredse med, hvis jeg ser på den seneste medlemsundersøgelse?

    Svaret er, at det er vigtigere end nogensinde, at DFL forandres og udvikles i takt med udviklingen hos selskaberne og i samfundet som helhed. Hvor den brede holdning til fagforeninger tidligere har været, at de var lidt støvede og langsomme til at flytte sig, så er situationen reelt meget anderledes – i hvert fald i DFL.

    Her er vores holdning, at vi skal forandre DFL for at sikre, at vi kan bevare alt det gode, som vi står for. Hvis DFL også i fremtiden skal være respekteret hos selskabernes ledelser, så må vi blive stadig dygtigere til det, som vi står for: At skabe tryghed og værdi for vores medlemmer.

    Det gør vi gennem uddannelse og træning i at blive bedre forhandlere, bedre til at være bisiddere for vores medlemmer, mere synlige i hverdagen og markante inden for vigtige områder som bl.a. afskedigelser, sygdom og psykisk arbejdsmiljø. Det skal sikres, at næsten 300 tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter - samt medlemmer af personaleforeningernes bestyrelser – holdes opdateret med den nyeste viden og de vigtigste kompetencer, så de kan rådgive og sikre medlemmerne bedst muligt.

    Så derfor skal vi forandre og udvikle DFL – for at sikre dig som medlem værdi af at være en del af DFL gennem nærhed, tryghed og professionalisme, og ved at holde os nutidige og løbende arbejde for at styrke fællesskabet.

    Kontakter du DFL, hvad enten det er din lokale personaleforening eller sekretariatet, så kan du dog stole på, at du stadig får den ’gode gammeldags’ støtte og hjælp, som vi altid har været kendt og respekteret for.

    Venlig hilsen
    Charlotte

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5