Søgefelt

Primære faneblade

    Arbejde under en sygemelding

    Juristens blog

    Arbejde under en sygemelding

    10. juni 2014 - 14:42

    Sygdom er lovligt forfald, hvis sygdommen forhindrer medarbejderen i at udføre sit arbejde. Hvis medarbejderen derimod udfører arbejde eller aktiviteter under sin sygemelding, som kan stride imod den pågældendes sygemelding, kan situationen dog blive en anden.

    En sag drejede sig om en kvinde, som var ansat i en tidsbegrænset stilling på en ‎tankstation. Medarbejderen sygemeldte sig og underskrev i den forbindelse en tro- og ‎loveerklæring om, at hun var sygemeldt på grund af dårligt håndled, og at fraværet forventedes at vare 2-3 uger.

    Under sygeperioden opdagede arbejdsgiveren, at medarbejderen tilbød at udføre ‎manicure. Medarbejderen blev herefter bortvist, fordi arbejdsgiveren anså det som en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at hun åbenbart godt kunne udføre andet lønnet arbejde under sin sygdom. Medarbejderen mente, at bortvisningen var uberettiget, og lagde sag an mod arbejdsgiveren. ‎

    Byrettens afgørelse

    Retten lagde til grund, at medarbejderen havde sygemeldt sig på grund af dårligt håndled. Det fandtes ikke bevist, at medarbejderen havde orienteret arbejdsgiveren om andre sygdomsforhold, herunder rygsmerter, som havde været årsag til sygemeldingen.

    Da medarbejderen under sin sygdom havde udført ‎et betydeligt antal neglebehandlinger, og da hun via Facebook reklamerede og offentliggjorde prislister for sine behandlinger, blev sygemeldingen anset som en uberettiget udeblivelse fra arbejdet. Bortvisningen blev herefter anset for berettiget.

    Juristens kommentar

    Det er fast antaget i både teori og praksis, at det alene er sygdom, som gør medarbejderen ude af stand til at udføre sit arbejde, som er lovligt forfald.

    Ganske vist har medarbejderen ikke pligt til at oplyse, hvad han eller hun fejler, men hvis medarbejderen alligevel vælger at give disse oplysninger, så vil arbejdsgiveren kunne lægge vægt på det ved vurderingen af, om medarbejderen har lovligt forfald.

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5