Søgefelt

Primære faneblade

    Tilbage til fremtiden

    Landsformandens blog

    Tilbage til fremtiden

    23. april 2014 - 12:30

    DFL skal placere sig allerforrest med at udvikle og virkeliggøre den fremtidsorienterede fagforening til gavn for hvert enkelt medlem.

    Sådan står der i den vision, som DFL har haft i snart mange år. Men er det virkelig det, der giver medlemmerne værdi? Eller ligger værdien i det nære, det personlige, det opmærksomme og den støtte, som DFL gennem sin lokale tilstedeværelse tilbyder medlemmerne?

    Skal vi arbejde for at skabe fremtidens gennem-digitaliserede fagforening, som du skal kontakte gennem chat, mail eller hjemmeside fra din smartphone eller tablet? Eller skal vi satse på vores mange lokale tillidsrepræsentanter, som er DFL's ansigt over for medlemmerne – og sørge for at udbygge deres kompetencer, så de kan udføre deres faglige opgaver endnu bedre?

    Svaret ligger vel lige for. DFL's medlemmer skal have ’varme hænder’ og ikke kold digital kontakt. Der skal være en kyndig, ressourcefuld og professionel lokal personaleforening at støtte sig til, og den skal være klar til både at lytte, rådgive og støtte op om din sag, hvad enten det handler om en afskedigelse eller advarsel, at få styr på det psykiske arbejdsmiljø omkring dig eller at sikre dine rettigheder som medarbejder.

    Naturligvis skal DFL have øje for fremtiden og være klar til at håndtere de udfordringer, den måtte bringe. Det har vi altid været, og det vil vi også være i fremtiden. Vi støtter op om udvikling, støtter op om at medlemmerne får de rette kompetencer til at håndtere fremtidens jobsituation, og tager selv samme medicin gennem udvikling af vores egen organisation og kompetencer.

    Vi skal forberede os til fremtiden, så vi til enhver tid kan give medlemmerne størst mulig værdi. Det er en proces, som har været i gang længe, men som nu skal have særlig fokus – ikke mindst hos det formandskab, der står til valg på landsmødet den 9. maj.

    Processen skal sætte medlemmerne og deres oplevelse af DFL øverst, og bygge på et kompetent og passioneret korps af lokale personaleforeninger og tillidsrepræsentanter, der giver den nærhed, tryghed, styrke og fællesskab, som sikrer dig værdi som medlem af DFL.
     

    Venlig hilsen

    Lone Clausen
    Konstitueret landsformand for DFL

    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trækker vi lod om fire...

    19. januar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, lokale 3.5

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    28. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    01. marts 2018 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V