Søgefelt

Primære faneblade

    OK2014: De store afgørelser venter forude (nyt fra mødet 3. feb.)

    OK-blog

    OK2014: De store afgørelser venter forude (nyt fra mødet 3. feb.)

    10. februar 2014 - 10:01

    DFL's overenskomst forhandlingsgruppe – der består af Lone Clausen (konstitueret landsformand), Charlotte Hougaard (repræsentant for DFL's hovedbestyrelse), Søren Thorsen (sekretariatschef) og Torben Nylén (faglig konsulent, forhandler) – havde 3. forhandlingsmøde med arbejdsgiverne (FA) mandag den 3. februar.  

    Som de to foregående møder blev dette også holdt i en venlig og positiv tone, hvor parterne også denne gang forklarede hinanden indholdet i og baggrunden for deres respektive krav. Samtidig overvejede begge parter hvilke krav der evt. kunne droppes, enten som led i forhandlingerne eller fordi de ville blive for dyre at få igennem. Så der røg nogle krav på 3. møde, men de krav, som DFL finder er det vigtigste for medlemmerne, er stadig i spil. Ikke mindst spørgsmålet om lønrammen for den kommende periode.  

    Mødet var i øvrigt imødeset med spænding, idet Finansforbundet havde siddet i overenskomstforhandlinger med FA torsdag og fredag den 30. og 31. januar. Hvis deres lange møde var endt med afgørelse om en lønmæssig ramme for de bankansatte, så havde der været mulighed for at DFL kunne afslutte forhandlingerne med FA på mødet den 3. februar. Men sådan gik det ikke, og Finansforbundet og FA har deres næste møde den 17. februar.  

    Lønrammen
    Det store emne – lønrammen for de kommende to år – er altså endnu ikke blevet diskuteret ved forhandlingerne, og det vil derfor ske ved det afsluttende forhandlingsmøde den 24. februar. På dette tidspunkt vil Finansforbundet og FA sandsynligvis være enige om lønrammen i overenskomsten for de bankansatte, og da vores to forbund historisk set altid har fået den samme ramme, vil DFL på dette tidspunkt sandsynligvis kende udgangspunktet for det sidste forhandlingsmøde.  

    De mange store og vanskelige emner, der skal forhandles den 24. februar, betyder at dette møde erfaringsmæssigt trækker ud til de små timer. Under hele forløbet denne dag sidder DFL's hovedbestyrelse klar til at vurdere og godkende, hvad forhandlingsgruppen måtte nå frem til af aftaler med arbejdsgiverne.

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5