Søgefelt

Primære faneblade

    Hvis du går i vrede

    Juristens blog

    Hvis du går i vrede

    17. oktober 2013 - 11:17
    Hvis du forlader arbejdspladsen i arbejdstiden, skal du have en god grund. Har du ikke det, så kan det blive set som en misligholdelse af ansættelsesforholdet, og dermed kan du risikere at blive bortvist eller opsagt.
     
    En nylig sag drejer sig om en medarbejder, der havde bedt om at få nogle fridage. Svaret fra hendes chef var, at ferie og fridage skulle tilrettelægges sådan, at medarbejderne kunne dække hinanden ind. Chefen sagde derfor nej til fridagene.
     ‎
    Dette svar gjorde medarbejderen så sur, at hun forlod arbejdspladsen i vrede. Økonomidirektøren forsøgte at kalde medarbejderen tilbage, da hun gik, men hun reagerede ikke. Medarbejderen blev herefter bortvist ved et brev, der blev overbragt til hende i taxa straks efter hun var kommet hjem. 
     
    En times tid senere indtalte hun en besked på sin chefs telefonsvarer om, at hun var blevet syg, og det var årsagen til at hun var taget hjem. 
     
    Sagen blev indbragt for en faglig voldgift. Her blev afgørelsen at forholdene ikke havde været så grove, at det kunne række til en ‎bortvisning. Man lagde i den forbindelse vægt på, at medarbejderen havde arbejdet i virksomheden i 27 år, og at hun måtte betragtes som værende syg, da hun gik hjem. Derudover havde medarbejderen ikke tidligere fået påtaler eller advarsler.
     
    Retten fandt, at virksomheden burde have forsøgt at få afklaret situationen, før man skred til bortvisning. Derimod fandt opmanden, at virksomheden sagligt kunne have opsagt medarbejderen. ‎
     
    Juristens kommentar:
    Sagen viser, at en ulovlig bortgang fra arbejdspladsen som udgangspunkt berettiger til en bortvisning, men at de konkrete omstændigheder kan indebære en pligt for arbejdsgiveren til at søge en situation afklaret, før der skrides til bortvisning. Men det virker noget søgt, at man så mener at en opsigelse ville have været saglig, for godtager man i øvrigt sygemeldingen kan det ikke bebrejdes medarbejderen, at hun går hjem. Dog skal det meddeles arbejdspladsen, at man er syg før man går hjem, og ikke som her nogle timer efter.

     

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5