Søgefelt

Primære faneblade

    Aldersmæssig ligebehandling

    Juristens blog

    Aldersmæssig ligebehandling

    17. oktober 2013 - 11:13
    Ligebehandlingsnævnet får et stigende antal klager i forbindelse med kollektive afskedigelsesrunder, hvor enkeltpersoner klager over, at de er blevet forskelsbehandlet på grund af alder. For en afskediget kan tanken være nærliggende, hvis man f.eks. er over 60 år. Men uanset hvad arbejdsgiverens motiv er, så kan det være vanskeligt at bevise. Her kræves at klager kan fremlægge dokumentation for, at afskedigelserne har en markant aldersmæssig skævhed.
     
    For de mange sager i Ligebehandlingsnævnet om aldersdiskrimination gælder, at klagerne i mange tilfælde ikke får ret, fordi afskedigelserne har ramt bredt og ikke påviseligt haft en aldersmæssig skævhed. Som Ligebehandlingsnævnet understreger, er det sådan, at ”hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling, påhviler det modparten (arbejdsgiveren) at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat”. I flere nylige sager fik klagerne ikke ret.
     
    I første sag var klager 63 år. Der var på tidspunktet for afskedigelsen i februar 2012 en forholdsvis ligelig aldersfordeling i firmaet fra 35 til 60 år. Blandt de afskedigede var der tilsvarende en forholdsvis ligelig repræsentation af afskedigede. Der blev således afskediget seks medarbejdere i aldersgruppen 35 - 49 år, og seks medarbejdere i aldersgruppen fra 50 - 60 år og derover.
     
    I anden sag skulle der afskediges godt 90 medarbejdere, men 40 indgik frivillige aftrædelsesaftaler og antallet endte på 54 medarbejdere. I firmaet var 22 % af medarbejderne 55 år eller ældre, og nu blev der afskediget 24 medarbejdere i denne aldersgruppe, svarende til 44 % af alle afskedigede. Nævnet mente derfor at der var grund til at formode, at klageren var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Når klager alligevel ikke fik ret skyldes det, at arbejdsgiver gennem sine konkrete afskedigelseskriterier kunne påvise, at klageren var en af de medarbejdere, der bedst kunne undværes. Dermed lykkedes det for arbejdsgiveren at bevise, at det ikke var alderen, som var kriteriet.
     
    Juristens kommentar:
    Som man ser, så kan selv en aldersmæssig skæv fordeling af de afskedigede findes acceptabel af Ligebehandlingsnævnet, hvis arbejdsgiver i sine kriterier kan påvise, at afskedigelserne havde baggrund i andre kriterier end alder. 

     

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5