Søgefelt

Primære faneblade

    Velkommen til 406 nye medlemmer

    Landsformandens blog

    Velkommen til 406 nye medlemmer

    5. juni 2013 - 10:08

    Siden 1. marts har DFL's personaleforeninger i selskaberne haft fokus på at få flere medlemmer, og det har været en succes. Jeg kan derfor byde et varmt velkommen til 406 nye DFL-medlemmer, som har kunnet se værdien i et medlemskab af den fagforening, som forhandler deres overenskomst og sikrer trygheden i deres arbejdsliv.

    Jeg er overbevist om, at mange har meldt sig ind for at kunne få støtten fra DFL's lokale tillidsrepræsentanter og personaleforening i selskaberne, som har en direkte linje til ledelsen og ofte kan rede trådene ud til alles bedste, hvis der opstår problemer. Og sikre dine rettigheder, såvel i hverdagen som hvis du bliver nødt til at forlade selskabet.

    Hvad de færreste medlemmer ser i deres hverdag er, at den markante støtten op omkring foreningen bestemt også har betydning for vores forhold til arbejdsgiverne – jo flere vi er, desto mere lyttes der til DFL i den løbende dialog med arbejdsgiverorganisationen, FA, og ved overenskomstforhandlingerne.

    I 2014 skal vi forhandle ny overenskomst med FA, og derfor gennemfører DFL netop nu en spørgeundersøgelse som bl.a. skal klarlægge, hvad du som medlem prioriterer af områder. Du har også mulighed for at skrive dine kommentarer og forslag, som sammen med dine svar på undersøgelsen bliver gennemgået og vurderet af sekretariatet og af os, der skal forhandle med FA.

    Hvis du er nyt medlem af DFL har du sikkert set ”Værdibevis” brochuren. I DFL gør vi alt for, at du kan få størst mulig værdi af dit medlemskab. Men du har også selv et ansvar for at få størst muligt udbytte – jeg opfordrer dig til at bruge DFL's medlemskurser, regionale arrangementer, ferieboliger, rabatordninger, Onlineskolen og andre tilbud.

    Og jeg opfordrer dig til altid at bruge DFL's tillidsrepræsentanter og personaleforeninger, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø, rammes af langvarig sygdom, ønsker orlov eller har brug for en støtte ved alvorlige samtaler med ledelsen. Det er her, du virkelig kan få værdi for dit medlemskab – en værdi, som kan sikre dig at godt arbejdsliv.

    Venlig hilsen

    Mette Bergmann

    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trækker vi lod om fire...

    13. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, København - lokale 3.5

    15. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    24. januar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, lokale 1.3

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5