Søgefelt

Primære faneblade

    Støj

    Støj defineres som uønsket lyd. Og det er der mange steder en del af, også på vores arbejdspladser. Kolleger som taler højt, varselsmeldinger og ringetoner på pc'ere og mobiltelefoner, når mails og sms tikker ind og telefoner, som ringer uden at de bliver taget.

    Støj behøver ikke at være høreskadeligt for at ødelægge arbejdsmiljøet og derfor skal unødvendig støj fjernes eller reduceres så meget som det er muligt.

    Fakta om støj på arbejdet:
    • Støjbelastninger over 75-80 decibel indebærer risiko for høreskader og det er påkrævet at bære høreværn, hvis støjniveauet på arbejdspladsen i gennemsnit er 85 decibel eller mere.
    • Jævn støj i et storrum svarer til ca. 70 decibel
    • Selv svag støj kan forstyrre koncentrationskrævende arbejde
    • Selv svag støj kan være psykisk belastende
    • Støj kan ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet blodtryk og det kan belaste og skade organismen over længere tid
    • Hvis du er uoplagt, træt, irriteret, rastløs og/eller har koncentrationsbe-svær, kan det være støjen i storrummet, der påvirker dig.

    Hørelsen kan ikke slås fra
    Ifølge overlæge og hjerneforsker Troels Kjær fra Rigshospitalet kan det at arbejde i storrumskontor sammenlignes med at være til cocktailsparty.- ”Når hjernen opfatter støj, prøver den at få en mening ud af lydene og vurdere, om det er ensbetydende med noget godt og rart eller noget, der kan være farligt. Den lytter hele tiden. Ved et cocktailparty kan man opleve, at man står opslugt af en samtale og ikke synes, at man hører, hvad der ellers tales om i rummet, før nogen i nærheden pludselig nævner ens navn i en sammenhæng – så retter man sin fulde opmærksomhed derhen, fordi man altså alligevel hører det og hele tiden har lyttet uden at være bevidst om det”, forklarer Troels Kjær.

    Hørelsen kan altså ikke slås fra, selvom nogle er i stand til at fokusere så kraftigt på deres arbejde, at de kan opleve det,som om de sidder i en lydtæt boble og udefra opleves som svære at etablere kontakt med. Deres opmærksomhed og hørelse synes at kunne slå til og fra, at vælge ud og v ære selektiv. Troels Kjær sammenligner det med at tage en lommelygte med ud i en mørk skov – opmærksomheden retter sig mod, hvor lyskeglen gør det muligt at se noget. På samme måde kan hørelsen zoome ind på udvalgte dele, men det hindrer ikke, at hjernen tager hele lydtæppet ind.

    Hjernen bliver udmattet af sine forsøg på at tolke lydene. Hvor meget vi hver især reagerer på det, er individuelt. Forskningen har ikke kunnet givet noget entydigt svar på, hvor meget støj, der skalt il og hvor længe, før den enkelte udsættes for helbredsrisici som forhøjet blodtryk og forhøjet stresshormon, men mange studier har vist, at mennesker med arbejde i storrum har lidt højere blodtryk og mere stresshormon i blodet and andre. ”Hvis man sidder i storrum, synes jeg som udgangspunkt, at man skal passe på sig selv og holde pauser fra rummet, f.eks. ved at sætte sig og arbejde i mindre rum et par timer om dagen, hvor det er muligt. For støj påvirker os, det er der ingen tvivl om, fastslår hjerneforskeren Troels Kjær.

    Stress eller øget tilfredshed
    Åbne kontorer kan både føre til øget tilfredshed og mere stress. Forskerne er delte på spørgsmålet om, hvad der vejer tungest, men de er enige om, at storrum stiller nye krav til medarbejderne. Selv et musestille storrumskontor vil få os til at arbejde anderledes, end hvis vi ikke var omgivet af mennesker.

    Den markante forskel på, hvordan vi løser simple og komplekse opgaver i storrumskontoret skyldes, at simple opgaver ikke stimulerer vores nervesy-stem nok i forhold til, hvad der er behageligt, og at vi derfor kommer til at kede os og bliver mindre effektive. Sammen med andre keder vi os mindre og bliver derfor mere stimulerede og dermed mere effektive. Komplekse opgaver er derimod stimulerende nok i sig selv, men vi er ikke i stand til at ignorere de sociale påvirkninger, og derfor bliver vi overstimulerede, stressede og mindre effektive.

    Forskerne er delt i to lejre i spørgsmålet om, hvorvidt storrum fører til stress. Overlæge Bo Netterstrøm mener, at storrummet både kan være stressende og med til at forebygge stress. Det er en klar stressfaktor, at der er mange mennesker omkring dig, når du skal arbejde. Telefoner der ringer, du kan hele tiden høre andre og får ikke lov til at fordybe dig, siger overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk klink på Hillerød Sygehus. Han peger på, at storrummene indbyder til, at andre hele tiden kan henvende sig til dig ved lige at råbe hen over skrivebordene, hvilket giver dig konstante afbrydelser i dit arbejde. Den konstante støj og de evige afbrydelser gør dig hurtigere fysisk og mentalt træt og derfor mindre produktiv. Det fører igen til personlig utilfredshed over, at du ikke nåede, hvad du skulle have nået, siger Bo Netterstrøm.

    Men svaret er ikke altid at bygge de nedbrudte vægge op igen og genskabe cellekontorerne. Storrummet kan nemlig også være med til at modvirke den stress, som findes i cellekontorerne, hvor man sidder isoleret og uden åbne kommunikationskanaler.

    Ligesom den megen videndeling og støj på den ene side kan medføre stress kan det omvendte faktisk også ske. Det kan nemlig være en stressfaktor, at man i sin celle sidder og frygter, at man går glip af noget. Muligheden for at bagtale hinanden er større, da du jo ikke kan overvære, hvad der bliver sagt i cellerne. Mobning har derfor større grobund i cellekontorer. Og bagtalelse, mobning og frygten for at gå glip er noget er lige så stressende som støjen og fx de fysiske rammer, siger Bo Netterstrøm.

    Se på de velfungerende
    "Det kræver overskud og energi at fungere i et storrum. De 30 procent, der ikke fungerer - og fx klager over støj - er stressede. Det kan de være på et biologisk, et psykologisk og et socialt plan. Men det har ikke nødvendigvis noget med fysisk støj at gøre, mener hjerneforsker Kjeld Fredens. Hvis 100 medarbejdere flytter ind i et storrumskontor, vil de 70 trives, mens resten vil føle sig stressede af de ekstra forstyrrelser, der automatisk følger med. Men ifølge Kjeld Fredens kan motion, søvn, sund kost og valgmuligheder få de fleste af vores hjerner til at trives i store kontorer.

    Hjerneforskerens budskab er imidlertid at fokusere på det, der gør storrummet attraktivt for de 70 procent - og overføre disse ting til de stressede 30 procent. I stedet for at stirre sig blind på de 30 procent, bør man sætte fokus på det sunde, siger Kjeld Fredens.Det "sunde" i forbindelse med storrum er, at man møder op på arbejde med et højt energiniveau, er veludhvilet, motionerer og føler glæde ved sit arbejde. Mangler én eller flere af disse ting, falder koncentrationsniveauet og hjernen lader sig nemt forstyrre. Og så får man stress i storrummet, siger Kjeld Fre-dens.

    Det er vigtigt at kunne handle
    Skønt en del af de ramte medarbejderes stress er biologisk betinget, kan man gøre meget for at minimere stress i store rum. Det vigtigste er, ifølge hjerneforskeren, at folk føler, de kan gøre noget ved støjen eller forstyrrel-serne, hvis de pludseligt synes, den bliver for meget. Man skal kunne gå ind i et fordybelsesrum - eller bare sidde og stirre ud i luften og slappe af, når man har behov for det. Og vores hjerner har brug for både opspænding og afspænding, siger Kjeld Fredens.

    Stor forskel på støjtolerance
    På det biologiske plan er der stor forskel på, hvor meget støj man tolererer, når man sidder i storrum. Nogle føler sig først effektive, når de larmer. Andre har brug for mere ro omkring sig, siger Fredens. Alle hjerner har dog brug for koncentration. Bliver den forstyrret - fx af en kollega, der har brug for at snakke eller en telefon, der ringer - tager det hjer-nen 15 minutter at komme tilbage på sporet.

    Den sociale intelligens
    I åbne kontorer er det ekstra vigtigt, at man ikke lader sig irritere - hverken af kolleger eller chefer. For irritationen aflæses lynhurtigt igennem lokalet og skaber dårlig stemning. Derfor er det vigtigt at styrke virksomhedens social intelligens. Social intelligens handler bl.a. om at kunne forstå andre menne-sker og kunne gennemskue sociale relationer, Den sociale intelligens er vigtig, fordi storrummet har ændret adfærden mel-lem medarbejdere og spillet mellem medarbejdere og ledelse.

    Modstridende teorier
    Støj og forstyrrelse og fra kolleger, telefoner og aktiviteter i rummet er den væsentligste årsag til klager fra ansatte, der arbejder i åbne kontorer. I arbej-det med at øge tilfredsheden hos medarbejderne er der to spor, man kan følge og de kan kombineres. Det ene spor handler om at forbedre akustikken og indretningen. Det andet handler om organisering af arbejdet og om ind-dragelse af medarbejderne og de sociale relationer. De tekniske studier har fokus på, at de manglende vægge i kontorerne ned-sætter muligheden for privathed i arbejdet, den fortrolige og personlige sam-tale forsvinder, den sociale støtte og feedback nedsættes og dermed mind-skes videndelingen.

    Samtidig forsvinder de ansattes oplevelse af selvbestemmelse, da de altid er overvågede, og da der er større sandsynlighed for, at kollegaer og ledere vil blande sig i ens arbejde, når de kan følge med i arbejdet. Dette vil føre til nedsat motivation, øget utilfredshed med jobbet og i den sidste ende nedsat performance og produktivitet.

    Teorierne om de sociale relationer ser derimod forholdsvist positivt på stor-rumskontorer. Forskere med denne tilgang fremhæver positive effekter så-som øget videndeling, øgede sociale relationer, som fremmer støtte og feed-back fra kollegaer og nedsætter samarbejdsproblemer. Alt sammen noget, som i sidste ende giver større jobtilfredshed, som igen giver større produktivi-tet.

    Tillid, selvtillid og loyalitet
    Tre ting bidrager afgørende for, om medarbejdere trives i storrummet: de skal føle selvtillid, have tillid til kolleger og ledelse og føle loyalitet overfor virksomheden. Tilliden kommer nemmere i storrummet, fordi vi også mentalt rykker tættere på vores kolleger i de fælles rum. Men opbygning af selvtillid og loyalitet er lederens ansvar.

    Nye krav til lederne
    Der sker en nedbrydning af det klassiske hierarki, fordi ledelsen helt fysisk sidder tættere på. Det stiller nye krav til, at lederne formår at udvise social intelligens - fx igennem empati og mental opbakning af medarbejderne. Det er utroligt vigtigt, at lederne ikke bare sidder fysisk i storrummet, men at de giver opmærksomhed og anerkendelse til medarbejderne. Anerkendelse er vigtigere i et storrum, end det var tidligere, fordi ansigtsudtryk og kropssprog hele tiden aflæses af medarbejderne.

    I forhold til konflikter med irriterende kolleger - eller ledere – anbefales det, at man tager fat i roden til irritationen med det samme. Det sker ofte helt automatisk i storrumskontorer. Konflikter afklares med det samme  og der bliver færre grunde til at holde formelle møder.


    BAR-FOKA - Indeklimaportalen.dk – støj

    Høreforeningen – støj

    Links til Arbejdstilsynets Shyy-smiley:

    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trækker vi lod om fire...

    13. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, København - lokale 3.5

    15. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    24. januar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, lokale 1.3

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5