Søgefelt

Primære faneblade

    Hvert medlem tæller

    Landsformandens blog

    Hvert medlem tæller

    11. februar 2013 - 11:13

    I DFL vil vi gerne være endnu flere medlemmer, end vi er i dag – for jo flere vi er, jo stærkere står vi. Når vi derfor skyder vi en hvervekampagne i gang den 1. marts, gør vi det i bund og grund for din skyld, for når vi står over for arbejdsgiverne – også i dit selskab – så tæller hvert eneste medlem og jo flere vi er, desto mere bliver der lyttet til os.

    Hver andet år forhandler DFL den overenskomst, som du er ansat under. Det sker i en positiv dialog med arbejdsgiverne, repræsenteret ved Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Samarbejdet er det, som vi i daglig tale kalder ”den danske model”. Den har gennem mange år sikret os ro på arbejdsmarkedet og rigtig gode forhold – herunder attraktiv løn, pension, ferie og tryghed.

    Forudsætningen for den danske model er, at vi er to stærke parter. Hvis arbejdstagerne ikke organiserer sig, så svækkes samarbejdet. Sker det, så risikerer vi at ende som i andre europæiske lande, hvor dialogen er erstattet af lovgivning.

    Det ønsker vi ikke i DFL – for det vil ingen af os være tjent med!

    Derfor sætter DFL fra marts og tre måneder frem fokus på at fortælle ikke‑medlemmer, at et medlemskab af DFL giver dem stor værdi og er med til at sikre, at alle får de bedst mulige betingelser for deres arbejdsliv.

    DFL har før kørt hvervekampagner og der er ingen tvivl om, at garvede ikke-medlemmer efterhånden har hørt vores argumenter. Vi har set, at ’gule’ foreninger, der ikke forhandler overenskomst og ikke har tillidsrepræsentanter i selskaberne, står klar med slagtilbud, som kan være svære at overhøre. Problemet med dem er, at de ikke er rigtige fagforeninger: De har ingen overenskomst, kender ikke dit job og dit selskab og har ingen lokal repræsentation. Det er bare ikke samme ”vare” disse forretninger sælger.

    På den anden side må vi tage konkurrencen op, og et af værktøjerne er at gå ud med slagtilbud. I DFL har vi derfor besluttet at tilbyde alle, der melder sig ind under kampagneperioden, de første tre måneder af deres medlemskab gratis.

    Kan det få ikke‑medlemmer til at blive medlem af DFL, så vil vi alle få glæde af det.

    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trak vi lod om fire ...

    07. marts 2018 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    Arrangementet starter ud med en middag Inden foredraget. 

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    28. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    01. marts 2018 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    05. marts 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, København - lokale 3.5