Søgefelt

Primære faneblade

    B-dage 1

    OK-blog

    B-dage 1

    8. marts 2012 - 0:00

     

    SPØRGSMÅL:

    Jeg vil bare lige knytte en kommentar til, at jeg har stemt nej til vores nye overenskomst, som jeg egentlig ellers synes indeholder flere gode elementer, men…

    Jeg har stemt nej, fordi jeg synes, at de 5 barnsyg-dage er helt hen i vejret. Jeg kan ikke forstå, hvorfor den største kompensation for den lave lønstigning primært skal gå til børnefamilierne. Og jeg er generelt træt af den favorisering, der er af den del af arbejdsstyrken. Jeg oplever, at det i dagligdagen bliver misbrugt, at man kan afholde barnsyg og jeg synes derfor, at det havde været mere fair, hvis alle i stedet havde fået en ekstra omsorgsdag.

    Jeg skriver dette til jer, fordi I skal være klar over, at der kan være nogle af os, der stemmer nej, der ikke er utilfredse med nedgangen i reallønnen, men i stedet er utilfredse med de øvrige ændringer i overenskomsten.

     

    SVAR:

    DFL beklager, at du har valgt at stemme nej til vores overenskomst.

    Vi vil dog gerne have lov til at rette en fejltagelse i din mail. De 5 B-dage har absolut ikke været den største kompensation for den lave lønstigning.

    Det der har kostet noget ved denne overenskomst er: Genebetalingen på de umage arbejdstider (forhøjelse af genetillæg) samt at man nu får pension af overarbejde.

    De 5 b-dage har ikke kostet særligt meget, faktisk ville det koste ca. 12 gange så meget, hvis vi skulle have en ekstra omsorgsdag til alle medarbejder (det koster 0,3814 % – altså noget over 1/4 % at købe en fridag) – så det var der absolut ikke råd til, heller ikke selv om vi droppede alle de andre ting vi fik igennem. Det er sådan, at alle beregninger beregnes ud fra, hvor mange der i snit vil gøre brug af det / får det i dag / hvem der er omfattet af kravet. Det er der helt præcise tal på.

    Hver gang vi laver en overenskomst, prøver vi at tilgodese de forskellige grupper af medlemmer. Denne gang har vi bl.a. haft fokus på, at dem der arbejde på umage arbejdstider får en bedre betaling. Ved overenskomsten i ’08 fik seniorerne et stort løft (de har nu totalt + 7 fridage), tidligere har specielle grupper fået mere i pension, de unge/eleverne fået flere fridage, denne gang har de unge fået pension, andre gange har det været barselsreglerne osv.

    Det skal yderligere nævnes, at fordi man får 5 B-dage, SKAL man ikke nødvendigvis bruge dem alle. Der er bl.a. derfor en bestemmelse om, at man skal begrunde, hvorfor man har behov for mere end 2 dage.

    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trækker vi lod om fire...

    13. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, København - lokale 3.5

    15. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    24. januar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, lokale 1.3

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5