Søgefelt

Primære faneblade

    Til dig der har familien i fokus

    Du har nok travlt, men ikke kun med arbejdet. Familien fylder meget, og det er svært at forene arbejdsliv og familieliv i en presset hverdag. Du oplever sikkert, at du i perioder har behov for at prioritere familien højest. Om du venter første barn eller allerede står med madpakker og syge børn, så er du sikkert presset på både tid og økonomi.

    Forsikringsforbundet kan hjælpe dig med at få overblik over regler for barsel og orlov. Og har du brug for at gå ned i tid eller søge forældreorlov, så står vi klar med gode råd og støtte. Kontakt din lokale afdeling af Forsikringsforbundet på din arbejdsplads, og har du ikke en lokal repræsentation, så kan du altid kontakte vores sekretariat.

    Vidste du

    Gennem overenskomsten har vi sørget for, at du har ret til fem ”barnets første sygedag” pr. sygeperiode og fem omsorgsdage pr. år. Forsikringsforbundet har også sikret en timebank, hvor du kan spare timer op som du efter aftale med selskabet kan afspadsere på et tidspunkt, hvor familien har brug for det. Du har tilmed mulighed for at få timerne udbetalt, hvis en stor udgift presser sig på.

    Skulle du blive ledig, så har vi sørget for at du kan tegne en attraktiv lønsikring, så økonomien ikke bliver alt for stram. Desuden kan du udnytte en række rabatmuligheder, der kan gøre din hverdag lettere og give mere luft i budgettet.

    Udvalgte tilbud til dig

    • Rådgivning om nedsat tid, barsel og orlov
    • Lønsikring
    • Lønkonto hos Lån & Spar Bank og et af markedets billigste billån
    • Adgang til ferieboliger under Finanssektorens Feriefond
    • Medlemsrabatter

    Er du ikke medlem af Forsikringsforbundet, så kan du melde dig ind her.

    Deltag i årets online julekalender

    14. november 2018

    Igen i år markerer Forsikringsforbundet den søde juletid ved at give dig...