Søgefelt

Primære faneblade

    Stress

    Stress er et stigende problem for den enkelte, for arbejdspladserne og for samfundet. Når man bliver ramt af stress, er der oftest tale om et samspil mellem flere faktorer. Derfor skal stressproblemer også løses i et samspil mellem den enkelte, arbejdspladsen og omverdenen.

    Hvad er stress
    Stress er kroppens reaktion på en belastning, enten fysisk eller psykisk og er kroppens forsøg på at overleve belastningen. Sammen med nervesystemet arbejder hormoner og immunforsvaret for at kompensere for den skade, belastningen har påført os - og det gælder altså også psykiske belastninger.

    Der findes også positiv stress, som gør os i stand til at overkomme tilstande, situationer og opgaver, som vi ikke med en normal indsats - fysisk eller psykisk - ville have kunnet klare.

    Problemet opstår, når stress bliver en permanent tilstand over flere uger eller måneder. Er kroppen klar til kamp igennem lang tid og dermed nærmest konstant påvirket af en øget adrenalinproduktion, ødelægger "alarmberedskabet" organismen.

    Man bliver syg af stress 
    Fra naturens hånd er vi udrustet til at kunne klare fare og pressede situationer ved at opbygge flere kræfter, når behovet er til stede. Det sørger adrenalinen, som kroppen udskiller, for. Men ingen kan klare, at kroppen er langvarigt eller kronisk i alarmberedskab. Alle vil bukke under på et eller andet tidspunkt.

    Adrenalin og noradrenalin, som kroppen udskiller under stort pres, f.eks. når du skal redde dit barn i en livstruende situation eller har en bidsk hund i hælene, fungerer fint i den slags situationer, hvor din reaktionsevne skal skærpes. Men de to stoffer nedbryder kroppen meget hurtigt, hvis de udskilles for ofte eller hele tiden.

    Så kan man risikere kraftige hjerte- og kredsløbsforstyrrelser, som kan føre til hjerteanfald og slagtilfælde. nyreskader på grund forhøjet blodtryk, forstyrrelse af blodsukkerbalancen, som kan føre til diabetes, øget stofskifte og dermed vægttab, frigørelse af kolesterol fra leveren i blodet, som øger risikoen for åreforkalkning og dermed blodpropper og forsnævringer samt nedsat eller manglende fordøjelse.

    En række sygdomme kan forværres gennem længere tids påvirkning af stress, som f.eks. forhøjet blodtryk, astma, sukkersyge, migræne, epilepsi, mavesår, psoriasis, leddegigt.

    Listen over stressens skadevirkninger fortsætter med fedme, manglende iltoptagelse i blodet, indsnævrede blodkar og fortykket blod, nedbrudt immunforsvar og sågar skrumpehjerne – så der er grunde nok til ikke at udsætte sig selv eller andre for langvarig eller kronisk stress.

    Det er vigtigt at være opmærksom på, at den slags skader ikke først opstår efter flere års belastninger. Nedslidningen begynder allerede efter nogle timer. Derfor skal kroppen efter voldsomt pressede situationer have lov til at komme sig – du skal altså give dig selv tid til hvile og ro.

    Stress fører til udbrændthed, som er den ekstreme grad af længerevarende, kronisk stress.

    Hvem bliver ramt af stress 
    Vi er forskelligt disponerede for at udvikle stress under belastninger, både fysisk og psykisk

    Men alle kan blive ramt af stress som følge af for stort pres. Det er blot et spørgsmål om, hvor meget der skal til, før den enkeltes grænse er overskredet. Selv den stærkeste og mest energiske medarbejder kan bukke under, når presset bliver for stort.

    Årsager til stress 
    Grundene til, at den enkelte bliver stresset, er formentlig lige så forskellige og sammensatte, som der er stressede mennesker, men der er en række generelle årsager til stress:

    • der er ikke balance mellem de krav, der stilles, og de ressourcer, man har til rådighed.
    • man har for meget arbejde i ikke afgrænsede perioder
    • man er udsat for risiko for vold
    • man arbejder alene
    • man har skiftende arbejdstider
    • man har for lidt indflydelse på sit arbejde eller planlægningen af opgaverne
    • man har for få muligheder for oplæring, uddannelse eller personlig udvikling
    • man mangler information fra ledelsen
    • der er samarbejdsproblemer med kolleger, ledelse eller begge dele
    • arbejdspladsens indretning, støj og temperatur generer
    • der er uklarhed om, hvem der laver hvad, altså rollefordelingen

    Symptomer på stress 
    Der findes ingen enkel test, der afslører, om man er stresset, hverken målinger af hormon i blodet eller urinen. Derfor må man støtte sig til de symptomer - fysiske, psykiske og adfærdsmæssige - som viser sig

    Ændringer i adfærd:

    • konstant højt tempo
    • tilbagetrukkethed
    • større forbrug af tobak, alkohol og kaffe

    Fysiske reaktioner:

    • hjertebanken
    • ondt i maven
    • muskelspændinger
    • fornemmelse af at fryse

    Følelsesmæssige spændinger:

    • humørsvingninger
    • rastløshed
    • vanskeligt ved at slappe af
    • koncentrations- og hukommelsesbesvær

    Oplever man selv symptomer på stress - eller bemærker dem hos kolleger - bør alarmklokkerne ringe. For eksempel hvis man mangler lysten til at gå på arbejde, ikke kan se det meningsfulde i noget, trækker sig tilbage fra socialt samvær med venner og familie, og når man ikke kan se nogen løsning på sin situation. Det er også vigtigt, at man lægger mærke til kollegers ændringer i adfærd.

    Man bør på virksomheden undersøge, om stress kan være årsagen, når der hos en eller flere medarbejdere opstår øget fravær, manglende overholdelse af tidsfrister, dårlige resultater, fejl i arbejdet.

    Du kan selv afprøve, om du er stresset og måske i farezonen for at brænde ud med nedennævnte stress test, men også hele medarbejdergrupper kan besvare testen og på den måde afsløre, om arbejdspladsen har et generelt stressproblem i afdelinger eller områder. Der findes flere lignende stress test på internettet.

    Stress Test

    Forebyggelse af stress 
    I håndtering og forebyggelse af stress og udbrændthed er det væsentligt at slå fast, at den enkelte medarbejder aldrig står alene med problemet. Der er følgende involverede parter, som kan hjælpe med at ændre stress situationer:

    • Dig selv
    • Tillids- og/eller arbejdsmiljørepræsentanten
    • Ledelsen
    • Forsikringsforbundet

    Hvad kan du selv gøre

    • Undgå belastende og dermed stressende situationer ved at sige fra i klare vendinger over for dine omgivelser og give udtryk for, at du føler sig belastet. 
    • Sig Nej – det er det mest stressforebyggende ord i sproget ifølge leder af Stressklinikken ved Arbejdsmedicinsk Klinik, overlæge og dr.med. Bo Netterstrøm. Han mener, at alt for mange påtager sig alt for meget - både på jobbet og i privatlivet.
    • Giv din krop og psyke en hvileperiode efter en presset situation.
    • Lær at slappe af, for eksempel med afslapningsøvelser, meditation eller dyrk yoga.
    • Styrk din modstandskraft over for stress ved at holde dig fysisk i form. Er du i dårlig form, falder blodtrykket nemlig langsommere efter en travl dag, lige som stresshormonet kortisol er længere tid om at genfinde sit normale niveau i kroppen.
    • Før dagbog over din stress og find ud af, hvad der stresser dig i dagligdagen - derhjemme, på arbejde, blandt vennerne, i økonomien, med hensyn til krav osv.
    • Planlæg din tid – det er med til at gøre din dag mere overskuelig og dermed mindre presset
    • Begynd dagen med et overblik - gør dig klart, hvad du skal nå og i hvilken rækkefølge. Og vær realistisk, så du ikke hele tiden oplever at være bagud
    • Rund dagen af - brug 10-15 minutter på at gøre status over løste opgaver og hængepartier
    • Skab overblik over, hvad der tager for meget af din tid, så du bedre kan prioritere
    • Gør tingene som planlagt - undgå at udskyde opgaver
    • Gør en ting ad gangen, så du koncentrerer dig
    • Hold pauser – de er ikke spild af tid, men giver ny energi
    • Sørg for at bevæge dig i løbet af dagen
    • Kommuniker klart med kolleger, ledere, venner, børn eller familie – sig tydeligt, hvad du ønsker, hvilke problemer du har og bed om hjælp, hvis du får brug for det
    • Få humoren ind i hverdagen - latter neutraliserer stress.

    Hvad kan I på arbejdspladsen gøre
    På arbejdspladsen er stress aldrig den enkeltes problem alene. Fordi alle kan blive ramt af de alvorlige symptomer på stress og samtidig har forskellige grænser for, hvor stort pres der skal til, er det vigtigt, at alle, dvs. kolleger, ledelse, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, tager ansvar for i fællesskab at løse stress problemer på arbejdspladsen, både akutte og på længere sigt.

    • Gør det legalt at tale åbent om, når presset bliver for stort – det gælder både i privatlivet som i arbejdslivet f.eks. ved stress både derhjemme og på arbejdet, alvorlige begivenheder som sygdom, skilsmisse og dødsfald i familien.
    • Gør det acceptabelt at tale med hinanden om, hvordan det går ved i en pause en gang om ugen at tage en runde med hinanden.
    • Vis respekt og drag omsorg for hinanden ved at lytte, hjælpe og måske give konstruktive råd til at løse knuden, hvis en kollega giver udtryk for frustrationer eller blot vil vende en negativ oplevelse med kollegerne.
    • Anerkend, at kollegaen har det, som han eller hun giver udtryk for, selv om du ikke selv ville reagere sådan i den samme situation.
    • Gør problemer og vanskeligheder synlige, så I kan tage hånd om dem og fange dem i opløbet, før de når at vokse sig uoverskuelige.
    • Lav strukturændringer, så den enkelte opnår større indflydelse på eget arbejde og mere fleksible arbejdsforhold
    • Giv større medarbejderindflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne
    • Giv social støtte, f.eks. i forbindelse med sygdom, ulykke eller personlig krise
    • Udfør tilstrækkelig ledelse, så urealistiske forventninger til egen indsats kan rettes til og bearbejdes
    • Giv efteruddannelse og sikring af, at uddannelsen derefter bruges i det daglige arbejde
    • Sæt mål, som svarer til de ressourcer - menneskelige og økonomiske - der er afsat

    Når I har skabt et rum til at kunne give udtryk for frustrationer uden at risikere at blive skubbet uden for fællesskabet eller føle sig i fare for at miste sit job, fordi man har turdet blotte sig og bede om hjælp og forståelse, har I gjort arbejdspladsen til et bedre sted at være.

    Hvis bunkerne allerede er for høje
    Står du allerede i en situation, hvor presset i det daglige arbejde har fået lov at vokse sig for stort? Så tag fat i din leder, evt. sammen med din tillidsrepræsentant, og få din leder til:

    at vurdere, hvilke opgaver der er vigtigst
    at fastsætte realistiske tidsfrister
    at tage stilling til, om du skal have hjælp fra kolleger
    at indgå klare aftaler om arbejdstid og opgavemængde
    at indse, at I skal kunne tale åbent om stress
    at sætte arbejdspres og stress, som et emne under den kommende medarbejderudviklingssamtale.

    Arbejdsmiljø og stress 
    En forbedring af det psykiske arbejdsmiljø kan være en stor opgave, da mange betragter psykiske belastninger som stress, udbrændthed og angst som noget, der hører privatlivet til.

    Der er faresignaler på dårligt psykisk arbejdsmiljø, som alle virksomheder bør være opmærksom på:

    • stigende fravær
    • klager over manglende information og dårlig kommunikation
    • flere fejl i arbejdet
    • dalende effektivitet og arbejdsindsats
    • manglende fællesskabsfølelse eller socialt liv på arbejdspladsen
    • stigende udskiftning blandt medarbejderne
    • lavere produktivitet og dårligere service

    En vellykket indsats forebygger ikke kun stress og deraf følgende sygefravær. Indsatsen vil typisk også resultere i mere trivsel og tilfredshed, mindre personaleomsætning, højere produktivitet, bedre kvalitet og andre fordele for virksomhed og medarbejdere.

    Sagt om stress 
    "Stress er den moderne form for selvmord." Walter Henkels, tysk journalist og forfatter

    "Det er væsentligt at huske på, at selv om alting haster, er det jo ikke alting, der er vigtigt." Per Henriksen, psykolog ved Psykologcentret Trekanten

    "En af måderne at vise respekt er at lytte til hinanden. Når en kollega fortæller om en frustrerende oplevelse, skal vedkommende opleve, at de andre lytter, og at man kan forvente hjælp og råd." Lone Wettergren, leder af Områdecentret Virumgård, til Stress Magasinet

    "Mennesket er blevet en central ressource og den vigtigste faktor i nutidig ledelse. Selve organisationens effektivitet afhænger af det. Derfor handler det om at få folk til at fungere bedre – og stressede personer er sjældent effektive. At satse på medarbejderne er derfor ikke blot et ideologisk felttog, men en økonomisk nødvendighed." Henrik Holt Larsen, professor ved Copenhagen Business School

    "Inaktivitet sikrer dig, at du kan blive ved med at være motiveret, effektiv og holde dig i gang. Så lad være med at opfatte pauser som uintelligent tidsspilde. Øv dig i at lave ingenting." Thomas Milsted, leder af Center for Stress

    "Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation med omorganisering, og jeg lærte også, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering." Cajus Petronius, embedsmand under den romerske kejser Nero, død år 66 e.Kr.

    Links til mere om stress

    Stress på Bar Kontor

    Videncenter for Arbejdsmiljø

    http://www.frastresstiltrivsel.dk/

    Center for Stress

    Arbejdsmiljøweb

    FTF arbejdsmiljø

     

    Deltag i årets online julekalender

    15. november 2017

    Igen i år markerer Forsikringsforbundet den søde juletid ved at give dig...

    21. november 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    21. - 22. november 2017 - IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31 - 33, 1780 København V

    27. november 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    28. november 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 3. 4

    28. november 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V