Søgefelt

Primære faneblade

    Skift af næstformand i FTF

    Kent Petersen, næstformand i FTF, trækker sig fra sin post, da han ikke længere kan bakke op om arbejdet frem mod en ny hovedorganisation, skabt gennem sammenlægning af FTF og LO.

    Kent Petersen, formand for Finansforbundet og næstformand i FTF har meldt ud, at han træder tilbage som næstformand for FTF, da han ikke længere kan bakke op om arbejdet frem mod en ny hovedorganisation, baseret på en sammenlægning af FTF og LO.

    Her er udmeldingerne fra fra Kent Petersen og fra Bente Sorgenfrey, formand for FTF:

    Kent Petersen udtaler:
    ”Årsagen er, at jeg ikke kan stå inde for den linje, som flertallet i FTF har udstukket for 2020-processen med LO. Derfor kan jeg ikke være en del af formandskabet og vil gerne stå frit i forhold til at varetage mine interesser som formand for Finansforbundet. Jeg vil gerne understrege, at jeg er rigtig glad for at samarbejde med Bente, og jeg er stolt af at have været med til at placere FTF som en stærk organisation både på det offentlige og private arbejdsmarked”.
    Kent Petersen fortsætter som formand for FTF’s udvalg for vækst og beskæftigelse – og som FTF’s repræsentant i det nationale vækstråd.

    Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, udtaler:
    ”Jeg respekterer, at næstformanden har truffet den beslutning. Det er ikke unaturligt i en slutfase, at positionerne bliver mere klare mellem aktørerne. Kent har bidraget meget og visionært til opgaven med at udvikle en ny hovedorganisation, og han har som næstformand gjort meget for FTF’s politiske udvikling bl.a. omkring digitalisering, vækst og offentligt-privat samarbejde. Det vil jeg gerne takke ham for”.

     

    Er det på tide, at du får tjekket dit arbejdsliv af?

    16. oktober 2018

    Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få en gratis personlig karrieresamtale,...