Søgefelt

Primære faneblade

    Lej en feriebolig i uge 1-20 2018 - fra 15. nov. kl. 11.00

    Oprettelse af lodder

    Fra den 15. november 2017 klokken 11.00 åbnes op for oprettelsen af lodder til lodtrækning af Finanssektorens Feriefondens ferieboliger i uge 1-20 i 2018. Du får adgang til at oprette lodder via Feriefondens hjemmeside - link til siden finder du nederst.

    Du kan oprette lodder frem til der foretages lodtrækning den 28. november kl. 11. Da der altid er pres på feriefondens hjemmeside når der åbnes, vil vi opfordre til at vente et par dage med at oprette lodder.

    Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun kan lejes af ansatte i virksomheder, der har en aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du, i henhold til fondens vedtægter, først reservere en måned før du ønsker at bruge den.

    Lodtrækning

    Der er lodtrækning om alle uger til ferieboligerne.

    Når lodtrækningen den 28. november kl. 11 er gennemført, får alle direkte besked via mail, om de har fået tildelt en feriebolig eller ej.

    Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldingen skal ske senest den 6. december 2017. Har du vundet lodtrækningen, er det også senest den 6. december du skal have betalt for din feriebolig. Den 7. december klokken 11.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen.

    Booking af ferieboliger

    Når du booker en feriebolig, skal du betale for ferieboligen med det samme og du får en mail der bekræfter din bookning samt den nøglekode, som du skal bruge for at komme ind i ferieboligen.

    Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er 2 personer der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde er det den person der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen.

    Lalandia i Rødby og Billund

    Du kan også gennem feriefonden leje et feriehus i både Rødby og Billund. I lejen indgår adgang til Lalandias vandland og diverse underholdning i centeret. Bemærk dog, at der kan være uger, hvor vandland mm. er helt eller delvist lukket. Det vil fremgå af sæsonkalenderen for Lalandia.

    Lejepriserne er anført under de enkelte sommerhuse.

    Lejlighederne i København og Berlin udlejes primært for en uge ad gangen. Men du kan også lægge lodder ind på miniferier.  

    Udlejning for resten af 2018 frigives omkring 1. februar 2018 – hold øje med hjemmesiden og Finans for at se, hvornår præcis udlejningen begynder.


    Ved spørgsmål om ferieboligerne og/eller problemer med Feriefondens hjemmeside, bedes du kontakte Feriefondens support på:

    Telefon: 32 66 13 76
    E-mail: post@finansforbundet.dk 
    Åbningstider: mandag-torsdag kl. 8.30 - 16.00 | fredag kl. 8.30 - 15.00

    Kommentarer

    Lotte Kathrine Sørensen

    Når jeg forsøger at gå ind og booke, siger den at der ikke er nogen lodtrækning? Skulle den ikke være åbnet i lørdags?

    Susanne Vad Baden Weltz

    Øverst på siden står der, at lodder kan oprettes fra den 15. november 2017 klokken 11.00, så det ser du til, at du er en måned for tidligt ude, Lotte.

    Deltag i årets online julekalender

    15. november 2017

    Igen i år markerer Forsikringsforbundet den søde juletid ved at give dig...

    27. november 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    28. november 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 3. 4

    28. november 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    30. november 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    04. december 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V