Søgefelt

Primære faneblade

    Kunstig intelligens: Stadig mere begavet

    Kunstig intelligens er en teknologi, som har eksisteret i mange år, men som er i en rivende – nærmest skræmmende – udvikling nu.

    Kunstig intelligens er allerede en del af vores hverdag, og tilmed en stor og stigende del. Intelligente systemer, der lærer, analyserer, forstår, lytter og taler, er overalt omkring os. Vi bliver overvåget, støttet og hjulpet, blandet andet med at stave rigtigt på vores computer og smartphone, med at finde vej og få svar på vores utallige spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Og har du undret dig over, at du som haveejer ser reklamer for græsslåmaskiner eller som beboer i Aarhus ser invitationer til lokale udstillinger? Det er ikke mærkeligt, for mens du skriver på Facebook, LinkedIn, Youtube og andre systemer, så opsummerer og analyserer computerne den viden, de har om dig og dit liv, så de kan sælge effektive annoncer til virksomhederne.

    Kunstig intelligens – AI – er den gren inden for datalogien, der beskæftiger sig med at få maskiner til at ’tænke’, det vil sige at få dem til at tage intelligente beslutninger og f.eks. gå efter et veldefineret mål.

    Forskningen inden for kunstig intelligens gik langsomt mellem 1973 og 2000, men nu går det rigtigt stærkt. Der er flere retninger inden for forskningen afhængig af, om man forsøger at skabe ’intelligens’ og ’bevidsthed’ i bred forstand, eller om man alene ønsker at skabe systemer til løsning af mere specifikke opgaver, der kræver en mere målrettet intelligens – eksempelvis at yde pensionsrådgivning, vurdere om sager er forsikringssvindel eller lave sagsbehandling.

    Forskerne vurderer, at computere i fremtiden bliver i stand til at simulere alle aspekter af menneskets intellektuelle evner og vil kunne få mennesker til at tro, at der er tale om menneskelig intelligens og bevidsthed. Men AI-systemerne vil fortsat mangle den subjektivitet, der er typisk for mennesket og dets handlinger.

    Gode til spil

    Kritikere af kunstig intelligens har fremført, at det aldrig vil lykkes at simulere menneskelig intelligens, fordi det kræver at man har ’intentioner’, som kun et menneske kan have.

    På nogle områder har AI udviklet sig markant. Udviklingen fra IBM supercomputeren ’Deep Blue’, der kunne slå stormesteren Kasparov i skak i 1997, over den senere ’Watson’ og dens evne til at slå stormesteren i Jeopardy i 2011 er der sket rigtig meget. Og den seneste landvinding er ’DeepMind’ fra Google, som var i stand til at slå en af verdens bedste Go-spillere her i 2016. Spillet ’Go’ er nærmest uendelig mere komplekst end skak, så det er et stort spring.

    Selv om spil har regler, så kræver de indsigt i strategi, kreativitet og evnen til at overraske og tænke langt frem i en umådelige kompleks verden, hvor den menneskelige modpart bestemt ikke altid handler logisk og rationelt.

    Så kunstig intelligens udvikler sig hastigt i disse år, og har et stærkt stigende antal praktiske anvendelser – som vi dog ikke altid opdager, fordi vi tror, at der står mennesker bag.

    Menneskets kompetencer

    Mennesket har mange kompetencer, men på nogle områder er computeren allerede bedre end mennesker – som eksemplerne med spil viser. På andre områder er computeren slet ikke i nærheden af at have menneskets kompetencer. Et godt eksempel på dette er sociale kompetencer.

    Sociale kompetencer handler blandt andet om at skabe sociale kontakter, at sætte sig ind i en andens situation (empati) og kendskab til andre kulturer, grupper (f.eks. religiøse og politiske) mv. opbygget gennem erfaring. IBM’s Watson kan nu analysere en tekst og vurdere tonefaldet, men derfra er der langt til forståelse af menneskets mange måder at kommunikere på – herunder ansigtsudtryk, tonefald, kropssprog, viden om en persons historie, duft, tøjstil og meget mere.

    Menneskets sociale kompetencer er blevet lært ved at observere omgivelserne og kommunikere med andre lige fra fødslen. Det er et enormt erfarings- og datagrundlag, og er ikke nemt at lægge ind i en computer. Så måske får vi først ”ægte” kunstig intelligens den dag en robot ”fødes” og gennemlever et menneskeligt forløb sammen med mennesker – vokser op sammen med familien, så at sige. Og det skal jo nok komme, men vi skal lære at acceptere og bruge robotterne og deres kunstige intelligens, såvel hjemme som på arbejdspladsen.

    Microsoft Tay - en AI beregnet til at chatte

    Billedet: Microsoft Tay er et eksempel på en AI, der blev sluppet løs på nettet for at chatte med hvem der nu havde lyst. I løbet af kort tid fik chatten dog en uventet drejning, så Microsoft måtte slukke for AI'en Tay igen.

     


    Definition på kunstig intelligens

    Kunstig Intelligens, kaldes ofte for AI efter det engelske ’Artificiel Intelligence’, er programmerede maskiner, som efterligner et eller flere aspekter af den menneskelige intelligens. Det kan være som evnen til abstrakt tænkning, analyse, problemløsning, mønstergenkendelse, sprogbeherskelse og sprogforståelse, fornuftig handling og lignende. En skakcomputer er et eksempel på brug af disse teknologier.

    Historien

    Teknikker inden for kunstig intelligens, AI, er lang fra noget nyt. Faktisk blev området grundlagt tilbage i 1956, hvor der blev holdt en konference i Dartmouth College, og deltagerne på konferencen kom til at føre an inden for AI-forskningen de følgende mange år. De forudsagde dengang, at en maskine lige så intelligent som et menneske ville være en realitet inden for en generation. Så hurtigt kom det dog ikke til at gå, og i 1973 fjernede den engelske regering sin støtte til forskningen på området. De efterfølgende år skete der ikke større gennembrud, men i starten af ’nullerne’ kom flere gennembrud omkring maskinlæring, og udviklingen tog igen fart.

    Google og andre førende IT-selskaber har investeret meget store ressourcer i området, da AI har stor betydning for udviklingen af autonome robotter, selvkørende biler, sprogforståelse, maskinoversættelse, kunstig tale og for de selvlærende softwaresystemer, som i dag kan automatisere mange opgaver i bl.a. forsikringsbranchen.

     

    Tidligere publiceret i Forsikring 5-2016

    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trækker vi lod om fire...

    13. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, København - lokale 3.5

    15. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    24. januar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, lokale 1.3

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5