Søgefelt

Primære faneblade

    FTF-A: Over 300 ledige kom til julefrokost hos A-kassen

    Julestemningen var helt i top, da FTF-A holdt julefrokost og julehygge for ledige medlemmer.

    ”Der er et stort fællesskab forbundet med at fejre julen sammen med kollegerne. Men de, der ikke har et job, oplever ikke det fællesskab. Det ville vi lave om på, og derfor har vi i år givet vores medlemmer mulighed for i fællesskab at fejre juletiden,” siger Michael Darmer, adm. direktør i FTF-A.

    300 medlemmer
    Og det har medlemmerne taget godt imod. Over 300 medlemmer har der alt i alt været samlet i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

    75 nye medarbejdere
    Alle fire steder holdt FTF-A et oplæg om at kende sin markedsværdi, og så var der besøg fra virksomheder, der fortalte, hvad de kigger efter, når de skal ansætte nye medarbejdere.

    Marianne Harboe tog til sig, hvad EDC Gruppen havde sagt om cv’er.

    ”Jeg har jo et langt cv, når jeg er 64 år og ni måneder, men han sagde, at man kun skulle tage de sidste ti år med på cv’et,” forklarer Marianne Harboe.

    EDC Gruppen er på jagt efter 75 nye medarbejdere, og der er nok ingen tvivl om, at de første ansøgninger allerede er på vej fra nogle af julefrokostdeltagerne.

    Smil på læben
    Og så blev der ellers netværket og snakket på tværs af de juledækkede borde og flere etablerede netværksgrupper.

    Endelig fik lattermusklerne også lidt motion.

    I Odense kom skuespiller Peter Mygind forbi og gav medlemmerne et smil på læben. I Aalborg var det tidligere roer, Arne Nielsson, der sparkede gang i den, og i Aarhus gav skuespiller Søs Egelind sit helt særlige bud på personlig branding.

    I København var entertaineren Andreas Bo klar med gode – måske brugbare - slogans til medlemmernes jobsøgning – og en opsang til deltagerne om at tro på sig selv. De skal ikke lade sig tromle og bare sige:

    ”Luk røven! Jeg har lige så meget ret til at være her som alle andre.”

    25. oktober 2017 - Odeon, Odeons Kvarter, 5000 Odense C

    I dette foredrag giver tech-ekspert David Guldager et fornyende og morsomt indblik i den...

    23. oktober - 19. december 2017 - Forsikringsakademiet, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    24. - 25. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    25. oktober 2017 - FTF København, Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 København

    25. oktober 2017 - Tryg, Sommervej 31C, 8210 Aarhus V

    26. oktober 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5