Søgefelt

Primære faneblade

    Finansuddannelsen Inkl. elevuddannelsen

    Disse kan deles op i:

    • Fuldtids uddannelser
    • Deltidsuddannelser
    • Elevuddannelser, herunder Finansuddannelsen

    De er kendetegnet ved at være lovregulerede, at de foregår på offentlige uddannelsesinstitutioner (fx handelsskole, erhvervsakademi, professionshøj­skole, universitet) og har giver eksamenspapirer, der er gængse i Danmark og for nogles vedkommende i udlandet (i modsætning til FOAK’s uddannel­ser – se om dem andetsteds på sitet).

    Læs om uddannelser på FOAK’s hjemmeside

    Fuldtids uddannelser (blå på FOAK’s figur)
    Da uddannelserne er baseret på gratis heltidsstudier, der kræver et vist karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse og er SU-bettigede, er de normalt ikke for folk, der er i en ansættelse. Men muligheden for at gå på deltid er der enkelte, der benytter sig af. Nogle universiteter udbyder af og til aftenuddannelse.

    Har du tænkt dig at tilmelde dig sådan et studium og bevare din ansættelse, kræver det normalt aftale med selskabet om vilkårene (fx om deltidsansæt­telse og frihed til projekter og praktikophold).

    Læs mere om merit fra FOAK’s uddannelser til professionsbachelor i finans

    Deltids uddannelser (grøn på FOAK’s figur)
    Her er vi i Videregående VoksenUddannelse -systemet (VVU), hvor forholdene er væsentligt forskellige for fuldtidsstudier: Der kræves normalt studenterniveau, men ikke noget bestemt karaktergennemsnit. De holdes under Åben Uddan­nelse (ÅU) med brugerbetaling, der kan være fra 5.000,- til 15.000,- pr. modul/semester. Undervisningen kan både foregå om dagen (en/et par dage om måneden) og om aftenen.

    De fleste selskaber har i deres uddannelsespolitik eller i personalepolitikken retningslinier for, hvordan man kan deltage på VVU. De kan omfatte: Betaling af skolepenge og evt. bøger samt frihed til deltagelse. Det kræver derfor en aftale med selskabet om disse forhold. Det er mest anvendt, men enkelte vælger at holde selskabet helt udenfor og betaler alt selv.

    Der findes uddannelser rettet mod finans på alle niveauer, men de går meget på banksiden, og ikke specielt på forsikring. Men bemærk muligheden for at bruge merit fra FOAK til at gå på HD 2. del i organisation og ledelse:

    Elevuddannelser, herunder Finansuddannelsen
    Disse uddannelser hører under Erhvervsuddannelsesloven (EUD) og derfor er elever ikke funktionærer – men kan i et vist omfang behandles på samme måde, se nedenfor. Forsikring anvender især Finansuddannelsen. Også Kontor­ud­dannelsen anvendes i mindre omfang til områder, der ikke har med forsikring at gøre, fx økonomi. Enkelte andre uddannelser anvendes også, fx it-supporter uddannelsen.

    Fæles for disse uddannelser er, at de består af et toårs forløb på en handels­skole (HG) plus en toårs praktikperiode (teknisk skole for it-supporter, og længere praktikperiode). Det er meget almindeligt, at finanseleverne har gymnasial bag­grund, så de går direkte til de to års praktik, dvs. at de bliver ansat på uddannel­ses­­kontrakt i et selskab uden de to år på HG. Uddannel­serne fore­går som vekseluddannelse, dvs. at der er kortere skole­ophold i praktikperi­oden.

    I de to års praktikperiode er de første 3 måneder (ekskl. skoleophold) prøve­tid, dvs. at begge parter kan opsige aftalen uden nærmere begrundelse. Men derefter er begge parter forpligtet af uddannelsesaftalen, dvs. at følge skole­ophold og at gennemføre praktikuddannelsen. En uddannelsesaftale kan normalt kun ophæves, hvis begge parter er enige om det – ellers ikke; men se nedenfor om undtagelser.

    Ifølge Erhvervsuddannelseslovens § 56 ”gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår m.v., i det omfang der er foreneligt med uddan­nelsens sigte.” Det betyder, at Forsikringsforbundet’s overenskomst og fx Funktionærloven gælder for elever, og at det ofte hørte udtryk, at elever ikke kan blive fyret, ikke er korrekt. Der skal mere til end for funktionærernes vedkommende, men elever kan ikke opføre sig som det passer dem.

    Elever kan blive sagt op, hvis de ikke overholder deres uddannelse. Endvi­dere må de ikke overtræde ansættelsesforholdet groft. Man risikerer fyring, hvis man fx udebliver uden gyldig grund, snyder med fleksregnskabet eller begår forsikringssvindel. Det gør andre ansatte også.

    Da uddannelsesaftalen løber i to år, skal selskab og elev tage stilling til, om man skal fastansættes efter elevtiden. Eleven skal have besked senest 3 måneder inden elevtidens udløb, hvis han/hun ikke skal fastansættes (samme opsigelsesvarsel som for funktionærer med den længde af ansættelsen). Bliver man fastansat, regnes elevtiden med i ancienniteten i selskabet.

    Deltag i årets online julekalender

    15. november 2017

    Igen i år markerer Forsikringsforbundet den søde juletid ved at give dig...

    27. november 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    28. november 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 3. 4

    28. november 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    30. november 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    04. december 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V