Søgefelt

Primære faneblade

    DFL klar til debat: "Plukket gås lægger ikke guldæg"

    DFL lægger op til debat om social kapital og tillid på Folkemødet på Bornholm under sloganet "Plukket gås lægger ikke guldæg"

    Landsformand Charlotte Hougaard (th) og næstformand Lone Clausen var på varmt og hårdt arbejde for DFL da der skulle inviteres til debat om Social kapital og tillid i Finansteltet på Kæmpestranden i Allinge (stand J10). Budskabet var "Plukket gås lægger ikke guldæg" og hensigten var at sætte fokus på, at glade og trygge medarbejdere er de mest produktive - både på kort og langt sigt. Ved at sætte større fokus på emnet 'Social kapital' ønsker DFL at styrke samarbejdet og tilliden i selskaber mellem medarbejdere og ledelse - og ikke mindst mellem ledelse og tillidsfolk og personaleforeninger. Vi arbejder jo i bund og grund for det samme, nemlig at medarbejderne skal være glade og trygge - og dermed også yder deres bedste.

    Formandskabet var på gaderne i Allinge for at uddele flyers med invitation til debatten - og som belønning kunne man snuppe et chokolade-guldæg. Interessen var så stor, at der til tider var kø for at få fingrene i et guldæg. Forhåbentlig gled det gode budskab ned sammen med ægget...

    I Finansteltet på Folkemødet på Bornholm 2015 var DFL vært ved en debat om 'Social kapital - Lad tilliden blomstre', hvor landsformand Charlotte Hougaard fra DFL, HR-chef Bo Romme fra Tryg, forsker/lektor Rasmus Willig fra RUC og Phd Christina Colclough fra UNI diskuterede social kapital, målinger og kontrol, den danske model og tillid. Se video-uddrag af debatten via linket nedenfor.

    Kommentarer

    Ole Thureholm

    Det er tankevækkende, at arbejdsgiverne tilsyneladende foretrækker skrabeæg.

    Julekalender 2017 - se vinderne

    03. december 2017

    Hver dag fra den 1. december og frem til juleaften trækker vi lod om fire...

    13. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, København - lokale 3.5

    15. december 2017 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5

    24. januar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, lokale 1.3

    29. - 31. januar 2018 - Kobæk Strand, Kobækvej 85, 4230 Skælskør

    26. - 27. februar 2018 - Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5 - lokale 3.5