


Landsmøde 2006 sætter fokus på det gode arbejdsliv.
Det sker, fordi vi synes tiden er inde til, at netop det aspekt kommer meget mere i fokus. De seneste år har det drejet sig om effektivisering med fokus på bundlinjeresultaterne. Nu er det på tide, vi ser endnu mere på samspillet mellem bløde værdier i arbejdslivet og bundlinjeresultater på den lange bane.
Indrømmet: der har været god grund til, at selskaberne har rettet deres energi mod at skabe bedre resultater. I mange år har man overlevet uden at have overskud på den primære drift. Det er usundt i længden, og det er grunden til, at selskaberne er blevet kigget efter i sømmene.
Det har vi haft forståelse for i DFL. Vi har accepteret, at det var nødvendigt for selskaberne at tilrette og nedskære organisationen, så strukturen kom til at give overskud. Derfor har vi fået et nært kendskab til begreber som effektivisering, omlægning af arbejdsgange, organisationsændringer og indskrænkninger.
Vi har ikke altid været enige med arbejdsgiverne om fremgangsmåden. Vi har kritiseret dem for manglende planlægning og manglende omtanke. Men vi har accepteret, at det var nødvendigt at gøre noget.
Nu har situationen lykkeligvis forbedret sig. Forsikringsselskaberne tjener penge som aldrig før. Derfor skal der nu være råd til at få løst nogle af de problemer, der opstod i kølvandet på effektiviseringsprocesserne.
I dag taler alle om stress. Mere end hver sjette dansker lider af stress. Stress er en sygdom. Men stress er også et symptom på, at noget er galt. At arbejdsindretningen er strammet i en grad, så man bliver syg af det. Arbejdsglæden risikerer at forsvinder i kravene om at nå de fastsatte mål. Kvaliteten drukner, når kvantitet bliver det eneste saliggørende. Sygefraværet stiger trods alle bestræbelser på, at det skal falde. Arbejdslivet og det hele liv balancerer ganske enkelt ikke godt nok!
Det er den situation, vi vil ændre på. Arbejdsglæden skal fremmes. Gennem dialog mellem arbejdsgivere, personaleforeninger, medarbejdere, DFL og FA – kort sagt gennem at alle involveres – skal vi finde ud af, hvordan det skal ske. Og det skal vel at mærke være en dialog, hvor vi som arbejdstagere respekterer, at selskaberne stadig skal være sunde virksomheder med en sund økonomi, mens arbejdsgiverne på deres side skal blive bedre til at lytte til medarbejderne og sørge for, at der er de nødvendige ressourcer til stede til at løse de opgaver, der nu engang er. Og ikke mindst at der sættes ressourcer af til at tænke arbejdslivet forfra, så der ikke skøjtes henover uhensigtsmæssigheder og indretninger, der nedslider personalet.
Vi skal skabe den nødvendige balance mellem udvikling og forandring på den ene side og tryghed og rammer på den anden. Vi skal evne udvikling og forandring, uden at fundamentet for den enkelte slås i stykker. Kreativitet og usikkerhed skal gøres forenelige med jobsikkerhed og gode vilkår.
Et godt arbejdsliv for den enkelte medarbejder er grundlaget for fortsat udvikling og overskud i branchen.
Vi skal ha’ tid til det hele liv og til et godt arbejdsliv!
Henrik Frimand-Meier
Forsikringsfunktionæren nr. 2a April 2006/leder