Materiale om mobile arbejdspladser
På BAR FOKA’s hjemmeside
www.arbejdsmiljoweb.dk kan man nu læse en arbejdsmiljøvejledning om hvordan man bedst forholder sig, når ens arbejde medfører, at man færdes meget i bil. Blandt DFL’s medlemmer handler det først og fremmest om taksatorer. Medlemmer af taksatorfaggruppen har da også bidraget med oplysninger om deres arbejdsforhold. Derfor er det også meget beklageligt, at FA med følgende notits sidst på forsiden til vejledningen har følgende melding:
”Dette informationsmateriale om mobile arbejdspladser er udarbejdet af
BAR FOKA (Branchearbejdsmiljørådet for Finans, Offentlig Kontor og Administration). Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har ikke ønsket at medvirke ved udarbejdelsen, fordi materialet efter FA's opfattelse på flere punkter går længere end, hvad en branchevejledning ville indeholde, og hvad der arbejdsmiljøfagligt er belæg for”.
Dette skal ses i lyset af, at FA er gået frem og tilbage i forhold til udarbejdelse af materialet – de stod på og de stod af – og i 11’te time ville de på igen, men nej – de stod alligevel af.
”Meget beklageligt, at FA forholder sig virkelighedsfjernt til taksatorernes arbejdsvilkår", siger landsformand Henrik Frimand-Meier. Og fortsætter: "DFL har dog - dette til trods - et håb om, at selskaberne i sidste ende alligevel aktivt vil forholder sig til de miljømæssige problemstillinger der findes. Det kan jo ikke være rigtigt, at når bilen er det reelle udgangspunkt for medarbejderens daglige virke, at selskaberne ser bort fra sund fornuft, fordi FA i dette spørgsmål er ramt af advokatorisk in absurdum. Medarbejdernes helbred og velbefindende, må trods alt komme i første række."
I forløbet har det bl.a. været fremme, at FA ikke betragter bilen som et sted, hvor der udføres arbejde. Det er kun et transportmiddel, bliver der sagt. Alligevel installerer selskaberne udstyr af forskellig art i taksatorernes biler og det forventes, at det bliver brugt.
”Uanset det meget uheldige forløb vil DFL anbefale både selskaber og taksatorerne at læse og følge de gode råd og ideer til forbedring af arbejdsmiljøet, som fremgår af vejledningen” slutter landsformanden.
Vejledningen findes på hjemmesiden for BAR FOKA’s materialer
www.arbejdsmiljoweb.dk.
Den direkte adresse er:
http://www.arbejdsmiljoeweb.dk/Nye_arbejdsformer/Arbejde%20p%C3%A5%20farten.aspx